Anbefaling af Ulla Strømberg.
SNE af Bornholms Teater – lidt off season.
SNE skrevet og instrueret af Rhea Leman på Bornholms Teater er blevet til munter underholdning.
Med forestillingen SNE afslutter Bornholms Teater på overbevisende manér den nyskreven trilogi, hvor historierne er hentet fra lokale hændelser. Første del tog udgangspunkt i Danmarks Befrielsesdag, d. 4. maj, hvor regeringen i København glemte Bornholm. Det betød, at russiske soldater først forlod øen et helt år efter. Det blev til forestillingen BESAT. Siden kom FISK om den store sildekrise omkring 1990. Med SNE afsluttes serien. Denne historie foregår juleaften 2010, hvor Bornholm blev dækket af et snetæppe, som faktisk holdt øen isoleret i et par uger.
Der er sne på scenen og mere sne på bagscenen i det gamle teater: Rønne Theater, der næste år kan fejre sine 200 år. Ganske imponerende, og huset fungerer flot med Rhea Lemans nyskrevne ægteskabsdrama SNE, spillet lidt off season med alle i salen iklædt sommertøj.
Handlingen er ganske almen. Hvad sker der i en familie på en ø og såmænd også ”derovre”, når alle pludselig lukkes inde og partout må være sammen? Der kommer nogle lig ud af skabene, og et par sandheder kan ikke fejes af bordet. Efterfølgende er alt anderledes, men måske til det bedre.
Sådan er det i hvert fald i dette ægteskabsstykke, hvor parret efter 21 år er kørt fast, og konen har haft en affære med mandens bedste ven. Hun er lidt småsur igennem begge akter. Vennen, der også er sneet inde i deres hus, synes at være ganske upålidelig, mens manden er en drømmer, der aldrig får gjort noget færdigt. Han seneste idé er at vise rundt i Bornholms sagnverden hos ”de underjordiske”. Dette projekt kuldsejler dog, fordi en lille trold, der vil alle det bedste, dukker op.
Historien refererer tilbage til flere gamle, naturalistiske skuespil, hvor en fremme dukker op og for en tid rykker rundt på balancen. Sådan er det hos Ibsen i både ”Et Dukkehjem” og i ”Vildanden”, og sådan er det i ”Dødsdansen” af Strindberg, hvor pludselig fætter Kurt bliver interessant, men siden hen netop skaber en genforening ægtefællerne imellem.
Hos Rhea Leman er der faktisk to personer om opgaven: den svigagtige husven og den lille alf eller trold. Stærkest i forestillingen står dog den bløde ægtemand, spillet af Mads M. Nielsen.
Han er både fantast og romantiker, og med Mads M. Nielsen i pyjamas det meste af tiden bliver figuren ganske nuanceret. Med en interessant mimik får Mads K. Nielsen portrætteret den midaldrende mands mange modstridende tanker og attituder. En gave til dramatikeren og instruktøren. For egentlig vil denne mand med det lidt skæve navn August Erik det bedste for alle, men han har aldrig taget ansvar eller ageret som en voksen.
Trolden/alfen spilles af Emma Silja Sångren, der må være uddannet luftakrobat og har godt hold om dette overnaturlige væsen i luften og fastholder en lidt sjov, monoton stemmeføring. Mette Marckmann og Alexander Clement står fast i rollerne som henholdsvis den vaklende hustru og den uvederhæftige husven.
Rhea Leman har både skrevet og instrueret stykket. Det kan være farligt, men ikke her. Rhea Leman, der har været primus motor igennem flere år for Dramafronten, har greb om figurerne og fører dem heldigvis frem til den rette juleforsoning godt hjulpet af julenostalgiske toner. Musikken får historien til at glide nede, så det hele slutter med taktfast bifald fra publikum til: ”All I want to Christmas is you”. Ægteparret finder sammen igen, og Bornholm er dermed sikret idyl i de små hjem. Og det er der brug for med en befolkningsmængde, som endnu ikke er tilbage på de 40.000 sjæle.
Egnsteatre skal af og til spille lokalforankret teater. Med bornholmer-trilogien har egnsteatret Bornholms Teater taget sin opgave ganske alvorligt. Og dermed er der blot at sige: støt de lokale teaterinitiativer! Næste år, 2023, fejres det gamle teaters 200 år – det vil blive gjort med manér. For Rønne Theater er Danmarks ældste, fortsat levende teaterbygning.
(Der gives ikke stjerner, da jeg har været involveret i trilogien.)
Medvirkende: Mette Marckmann, Emma Silja Sångren, Alexander Clement og Mads M. Nielsen. Desuden Magnus Juhl Andersen som stemme.
Instruktion: Rhea Leman
Dramatiker: Rhea Leman
Scenograf: Julie Forchhammer
Producent: Bornholms Teater
Foto: Martin Thaulow.