∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Michael Moores mest humoristiske film til dato.
Make love not war, et antikrigs slogan, som stammer fra USA i 60erne, hvor Vietnamkrigen rasede, er essensen af dokumentaristen Michael Moores nye film Where to Invade Next. En film der hylder antivoldelig adfærd, humanisme og bløde værdier i dagens Europa
Prologen starter med en opremsning af samtlige de krige, USA har været indblandet i siden Anden Verdenskrig. Iflg. Moore har USA ikke har vundet en eneste. Det må kunne gøres bedre, mener Moore, så han tager et møde med Pentagon, hvor han venligt tilbyder selv at overtage roret og personligt ene mand, kun bevæbnet med det amerikanske flag, udføre USA’s kommende invasioner ved at invadere en række lande og stjæle deres bedste ideer. Pentagon takker ja, og Moore bevæger sig ud på sin mission. Der bliver grinet i salen. Flot start på Where to Invade Next.
Foto: Scanbox Entertainment
Moore kommer vidt omkring på de to timer filmen varer, og han bliver mere og mere overrasket over den humanistiske succesrige europæiske model. Italienerne lever 4 år længere end amerikanerne, fordi de iflg. eget udsagn, er så gode til at holde ferie og slappe af. Minimum 7 ugers betalt ferie pr. år og to timers frokostpause hver dag. Dertil kommer 15 dages betalt bryllupsrejse. Arbejderne er tilfredse. Fabriksejeren ligeså. Som ejeren og direktøren for en stor bilfabrik siger: Det er vigtigt at folk er glade og smiler, når de er på arbejde, så yder de meget mere. I USA skal man være heldig, hvis man har to ugers ferie.
I franske skoler bliver børnene bespist dagligt med en 4 retters menu. Standarden er som på en 4-stjernet restaurant. Helt bevidst. Filosofien bag er, at børnene skal lære sund madkultur. Finland har verdens dygtigste skoleelever. 20 timers undervisning og nul lektielæsning, gennem hele skoleforløbet. Sport, musik, poesi og kreative fag står øverst på skoleskemaet. Eksaminer med Multiple Choice findes ikke, modsat i USA, hvor de bruges konstant. Finske børn lærer at tænke selvstændigt, være kritiske og er meget lykkeligere end amerikanske skoleelever.
I Norge bliver de hårdeste kriminelle placeret i et åbent fængsel i den skønne norske natur. Kun 20% af de kriminelle vender tilbage til kriminalitet. I USA er tallet 80 %.
Sådan fører Moore os langsomt gennem en stor del af Europas lande, hvor der generelt set er gratis lægehjælp og uddannelse og effektiviteten er i top. Han undrer sig over at amerikanerne ikke for længst har luret europæerne af.
Foto: Scanbox Entertainment
Moores film er kendt for at være kritiske overfor det amerikanske system. Han er en af de få dokumentarister, der har haft kæmpesucces. Han har lavet den ene prisbelønnede film efter den anden herunder Farenheit 9/11 (2004), som er den globalt bedst sælgende dokumentarfilm overhovedet (US $ 224 m) og Bowling for Columbine (2002) (US $ 52 m), som han fik en Oscar for.
Med Where to Invade next har Moore efter eget udsagn “plukket blomsterne, men ladet ukrudtet stå”. Han viser ikke bagsiden af medaljen af det europæiske system. F.eks Italiens store arbejdsløshed, finnernes alkoholproblem, EU’s vanskeligheder med at komme med løsninger på fælles problemer m.v. “Det overlader jeg til andre. Mit mål har været at vise kontrasten mellem vores system og meget af det bedste i jeres,” siger han et sted i filmen.
Moore bruger interviews og historiske klip til at understøtte sit budskab. Filmen er optaget i Europa. Han er selv med i de fleste scener. Han har en helt speciel udstråling. Han er interessant, provokerende og har en meget sort/hvid fortolkning af virkeligheden.
Filmen er for lang. Man sidder på kanten af sædet den første halvanden time. Den sidste halve er lidt langtrukken. Når det er sagt, er Where to Invade next rigtig morsom og tankevækkende.
Instruktør: Michael Moore
Trailer: Scanbox Entertainment
Premiere: 14. april 2016