∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Bandekrig i Malmø – med underlægningsmusik.
West Side Story i Malmø fejrer Leonard Bernstein for fuld udblæsning.
Flot, fejende, betagende, moderne, klassisk, dobbeltbundet, dekonstruktivistisk, hjerteskærende og underholdende. Masser af rosende etiketter på Malmø-versionen af den væsentligste moderne musical: ”West Side Story”. Når det så alligevel ikke bliver til mere end 5 stjerner skyldes det, at forestillingen på en eller anden måde mister momentum, taber i intensitet og overskud i anden del. Måske kan det ikke være anderledes med et par hovedfigurer knust af umulig kærlighed og døden som tilsyneladende eneste redning. Den vidunderlige musik er der hele tiden, men sangnumrene fader ud.
”West Side Story” er sat med et dansk hold: Kasper Holten som instruktør, Steffen Aarfing bag scenografien, Signe Fabricius i koreografens dansesko og Anja Vang Kragh med nål og tråd bag kostumerne. Tilsammen udgør denne kunstneriske gruppe det bedste dansk teater kan opvise lige nu af knald på og 200 procent intellektualisme. Ikke mærkeligt at de er havnet på Malmö Operaen, der jo netop har fået danske Michael Bojesen som chef.
Alle medvirkende på scenen giver det bedste, de har i sig, og fra første sekund, på den faktisk alt for brede malmöscene, får publikum det helt store show: En vidunderlig musik, der fremmaner modsætningerne i handlingen. To rivaliserende gadegangs kæmpende mod hinanden uden anden årsag end territoriestrid. Underholdningen er i top med dansen som det forklarende element og Signe Fabricius’ moderne hip hop infiltrerede koreografi og Anja Vang Kraghs balancerende kostumer imellem 1950er nostalgi og de dejligste knælange dansekjoler.
Scenografen Steffen Aarfing er tro mod sine idealer og har skabt en by bestående af skeletterede huse, enten fordi de er ved at blive revet ned eller er på vej i byggeprocessen. Arkitekten Daniel Libeskind har ikke levet forgæves, men det giver mening og viser brydningen mellem forfaldet fra i går – og morgendagens nybyggeri. En overgangstid, hvor skellet imellem de to grupper ikke er metalgitte, men et blødt fiskenet, de kan stå og klatre på. Flot og symbolsk. Stedet er upper West New York – anno 1957.
Selvfølgelig havde det været nærliggende at forsvenske hele historien. Man har jo sine problemer derovre i det skånske, bl.a. i bydelen Rosengården med sammenstød imellem forskellige etniciteter. Samtidig er Sverige også et land, hvor man sjældent taler om de store, brændende problemer, så her havde der været mulighed for at starte en diskussion. Men Kasper Holten slår i programmet fast, at musicalen ikke må flyttes i tid eller sted.
Derfor er forestillingen tidsmæssigt låst fast, og foregår i New York med kampen imellem Puertoricanere og de lokale. Modsætninger er der dog alle vegne. Derfor er historien om den forbudte kærlighed imellem to mennesker fra hver sin fløj evig aktuel, fra Shakespeare skrev ”Romeo og Julie” til virkelighedens tragedier, hvor unge mennesker ikke må få hinanden på trods af kærlighed.
De unge, dansende bander er upåklagelige. Bedst af alt er dog Tony, Anton Zetterholm og Maria, Frida Johansson, for de kan begge synge, så det er en lyst. Han i musicalgenren, hun i klassisk operastil. Det giver et sammenstød, som vel er charmerende, men musikken er også så svær, at det kræver noget at klare Bernsteins krav.
”West Side Story” er i denne version på den store, brede drejescene et visuelt show, hvor afstanden til publikum synes rigelig stor. Sådan plejer det ikke at være, men dennegang er vist hver kvadratcentimeter taget i brug.
Leonard Bernstein ville være fyldt 100 år i år – overalt fejres hans musik og hans evner som dirigent. I Ålborg spilles lige nu også ”West Side Story” i en version, som allerede har været vist i Aarhus. Men for københavnerne er der ingen anden udvej end at tage over broen til Malmø og opleve denne forholdsvis danske, suveræne maxiudgave af det 61-årige mesterværk, som burde være et lærestykke for alle: Begrav stridsøkserne og find melodien.
…
Musik Leonard Bernstein
Manus Arthur Laurents
Sångtexter Stephen Sondheim
Förlag Music Theatre International (Europe) Ltd
West Side Story af Leonard Bernstein (musik), Stephen Sondheim (sangtekster) og Arthur Laurents (manus) havde urpremiere på Broadway den 26. september 1957.
Produktionsteam
Instruktør: Kasper Holten
Dirigent: Magnus Fryklund/Jakob Hultberg
Koreografi: Signe Fabricius
Stuntkoordinator: Seth Ericson
Scenografi: Steffen Aarfing
Kostumer: Anja Vang Kragh
Video: Luke Halls
Lys: Åsa Frankenberg
Lyd: Anders Ekstedt
Svensk oversættelse: Jason “Timbuktu” Diakité
Jets
Tony: Anton Zetterholm/Jonas Schlyter (2., 7., 8. december)
Riff: Patrik Riber
Anybodys: Sara Lehmann
Action: Oscar Pierrou Lindén
Baby John: Magnus Kofoed
A-rab: Oskar Kongshöj
Diesel: Pontus Wonkavaara
Snowboy: Marcus Elander
Big Deal: Tommy Englund
Velma: Andrea Schirmer
Graziella: Elina Westberg
Sharks
Maria: Frida Johansson
Anita: Kitty Chan
Bernardo: Suad Demirovic
Chino: Alvaro Estrella
Pepe: Alexandro Duchén
Luis: Ali Haydar
Juano: Luc Boris André Kouadio
Indio: Rai del Valle
Rosalia: Natasja Jean Charles
Fransisca: Paula Santa Eufemia
Consuelo: Sara Östberg Diakité
Adam Gregersen (on stage swing)
Voksne
Shrank: Michael Jansson
Doc: Erik Gullbransson
Glad hand/Krupke: Jonas Schlyter
www.malmoopera.se