∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Succes: Wagners opera “Tannhäuser” opført i Helsingør hos Kammeroperaen.
Det er tæt på at være et lille mirakel, at Kammeroperaen i Helsingør kan opføre Wagners ”Tannhäuser”. Besætningen er imponerende: 10 sangere på scenen og på bedste barokmanér: et lille orkester på gulvet foran: 10 musikere med pianisten Leif Greibe på klaver og som dirigent. Oppe på balkonen er det lokale kor tilstede, Skt. Olai Vokalensemble, med mere end 20 medlemmer. Imponerende! Da det hele samtidigt er velklingende med en gennemtænkt, psykologisk iscenesættelse ved Stig Fogh Andersen, ligner det næsten et under.
Kammeroperaen i Helsingør har tidligere prøvet kræfter med bl.a. en miniudgave af ”Ringen” – kogt ned til 3,5 time. Også det var beundringsværdigt. Denne gang er der endnu flere medvirkende, og instruktøren er igen Stig Fogh Andersen, der har ført Tannhäusers tvivl om livets mening up to date.
Stig Fogh Andersen (1950) har været en af vore store wagnertenorer med optrædener ikke kun ved Aarhus-Ringen i 1990erne og Københavner-Ringen efter 2000. Også udlandet har nydt godt af hans indfølte og meget smukke røst. Den erfaring og den ekspertise giver han nu videre til yngre sangere.
“Tannhäuser” er fra 1845 om kunstneren, (Wagner selv?) der vakler imellem følelser og fornuft, personificeret i to kvinder, Venus og Elisabeth. Han drages mod det nye, det eksperimenterende, hvor også euforiserende stoffer og vild, fysisk kærlighed er mulig hos kvinden Venus – her på Venusstationen, som ligner et bordel. Som kontrast står den gode, sunde og trofaste borgerlighed, personificeret i kvinden Elisabeth.
At Tannhäuser i vennelag kommer til at synge om både sin tvivl og sin utæmmede dragning mod det vilde, koster ham alt. Hos Wagner sendes han på pilgrimsrejse mod Rom, her i Helsingør-versionen ender han blot på den flade jord – går til bunds, mens Elisabeth opgiver livet.
Selvfølgelig er der lidt trangt på scenen i det gamle borger- og teatersal på Stengade, men det fungerer pænt i Catia Haubergs lidt svævende scenografi og de nutidige kostumer, mens vildskaben er svær at få øje på.
Vigtigst af alt er det dog, at musikken folder sig ud, og at sangerne får etableret de forskellige figurer.
Det kan være et godt sted at begynde for Wagner-novicer, selv om der ikke er den senere Wagners mere sublime lydmalerier, operaen bygger på. Blot en konstatering, for i ”Tannhäuser” har musikken endnu ikke nedbrudt de sidste traditionelle operabarrierer og hører til Wagners mellemperiode.
Rummets proportioner og dermed akustik giver i øvrigt plads til sangerne, som alle demonstrerer volume og kraft, måske lidt rigeligt i starten hos tenoren David Danholt som Tannhäuser. Men han holder næsten igennem, mens Philippa Cold, som den forførende Venus, til sidst har en meget smuk afslutning på det, der er Tannhäusers endeligt. Han tabte kampen til sig selv, kunne man sige på moderne terapeut-dansk.
Den østrigske sopran Kristiane Kaiser var sprunget ind på en sygemelding og blev den rette modpol, som en dydig og meget velklingende Elisabeth. Herrerne i kredsen uden om Tannhäuser var fint afstemte og individuelt tegnet. Selvfølgelig skabt af Wagner, men forstået af sangerne.
I øvrigt var Leif Greibe, der også har stået for hele det musikalske arrangement, en glimrende “operafører”, der før hvert akt meget kontant og lattervækkende fortalte om en moderne mands drift mod det nye og farlige og hans manglende robusthed. Historien var dermed kendt, og uden danske overtekster var publikum alligevel med hele vejen igennem og kunne honorere med stor, taknemlig applaus.
Det er en opsætning, hvor alle medvirkende tilsyneladende kender vilkårene og formatet, som nok giver begrænsninger, men samtidigt gode udfoldelsesmuligheder for alle.
Kammeroperaen i Helsingør lever af entusiasme, umiskendelig kærlighed til opera, fonde, frivillige mennesker i snesevis og lige nu også “crowdfunding”. For hver gang operaselskabet skal prøve noget nyt, må der ekstra penge til. Lige nu drejer det sig om et koncertflygel, der hidtil kun har været til låns. Så alle operaelskere i omegnen af Sjælland og ikke mindst Helsingør: støt op om Kammeroperaen, som er et imponerende projekt.
Der spilles to gange til – sidste gang er d. 13. april 2025.
Sangere på scenen:
David Danholt, Kristiane Kaiser, Phillippa Cold, Morten Frank Larsen, Joel Kyhle, Gustav Wenzel Most, Martin Møller Vilbrand, John Olsen, Steffen Bruun.
ISCENESÆTTELSE Stig Fogh Andersen
KAPELMESTER Leif Greibe
SCENOGRAFI Catia Hauberg
LYSDESIGN Viktor Holm Lauridsen
MUSIKALSK ARRANGEMENT Leif Greibe
KORSYNGEMESTER Roland Haraldson
INSTRUKTØRASSISTENT/ DRAMATURG Philip Briggs Madsen
PRODUCENT Camilla Illeborg
Musikere:
- VIOLIN Andreas Orlowitz
- VIOLIN Eva Vasarhelyi
BRATSCH Jákup Lützen
CELLO John Löfgren
KONTRABAS Leif Jensen
FLØJTE Leyla Peker-Nielsen
KLARINET Simon Kovacs
TROMPET Gorm Howaldt
HORN Henriette Holk
KLAVER Leif Greibe
KAMMEROPERAENS OPERAKOR
SKT. OLAI VOKALENSEMBLE
Dunja Lundberg, Anne Wille, Susanne Andersen
Oana Ladan, Anne Vad, Karin Lysholm, Tine Grønlund
Kirsten Grønbech, Susanne Ketelsen, Karen-Marie Wraae
Annet Bloch-Jørgensen, Juddi Winkel, Rikke Olsen
Majbritt Andersen, Morten Kliim-Due, Finn Kyllesbæk
Sten Sejr, Steen Huttunen, Jørgen Franck
Martin Goodwin, Morten Frøsig, Rune Stig Andersen
Morten Miland