Vox Humana – skabt af Ylva Kihlberg.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Vox Humana – skabt af Ylva Kihlberg.

Det blev en af de særlige aftener i teatret. Der var tyst og stille i foyeren, de store scener havde ingen forestillinger, baren var lukket, og inde i lille scene på Skuespilhuset sad publikum andægtigt med plads imellem. Ganske behageligt. Allerede da vi kom ind lå kvinden Elle på gulvet i en krog på scenen. I underkjole. Forestillingen begyndte, scenen skiftede, og den næste time troede jeg mig hensat til Paris som særlig indbudt.  Måske 1930, da Jean Cocteau havde urpremiere på sit lille skuespil ”La Voix Humaine”  – eller i 1959, hvor Jean Cocteau med udgangspunkt i den gamle tekst nu med musik af komponistvennen  Francis Poulenc iscenesatte operaen ”La Voix Humaine” og i øvrigt også skabte scenografien.

 

Her i 2020 er både tekst og musik igen bearbejdet,  nu af Ylva  Kihlberg, der har transformeret det lille orkesterpartitur om til klaver og færre, nu elektroniske musikere samt stemmer og så suppleret med en mandlig danser. Samtidig agerer sopranen, Elle, smukt både fysisk som danser, performer og sanger. Men helt ud i tovene kommer ingen af stemmerne. Det hele er ganske tæmmet.

Det er netop denne blanding af udtryk, dans, opera, sang, poesi,  som synes så udansk, samtidig med at teksten faktisk er på dansk og kan høres og forstås.

Den ulykkelige kvindes historie rulles ud. Banal, så det basker, men poetisk og universel. Oprindelig var det vist Cocteaus ide i slutningen af 1920erne at vise, hvordan det moderne kommunikationsmiddel telefonen nemt og hurtigt kunne afslutte forhold.  Telefonledninger og også de små moderne mobiltelefoner indgår svagt i scenografien, der er skabt af Benjamin La Cour. Her er hovedideen nogle foldevægge, som fungerer fint og det meste af tiden skjuler musikerne. Men i denne version er telefonen skubbet tilbage for at give plads til den ulykkelige kærlighedsaffære.

Kvinden har været sammen med manden i fem år, og nu har han forladt hende til fordel for en anden. Hun forsøger at begå selvmord ved at skære pulsåren over, men gør det ikke effektivt. Manden spøger og kommer som en (dansende) genganger fint illuderende af Jesper Kryger, og hun genoplever nogle af de gode, men også frygtelige øjeblikke. Men det fatale er, at hun bebrejder sig selv alt for meget. Han har nærmest ingen skyld.

Har man hørt historien før? Ja, men ingen bliver klogere. Der findes tilsyneladende hverken gode råd eller  medicin, selv om piller og andre dulmende midler for en tid kan lindre smerten – hvilket også vises visuelt.

Ylva Kihlberg har i Annemette Pødenphandt fundet en meget smuk og velsyngende ”Elle” til denne kammeropera, hvor alt synes at lykkes i en sorgfyldt  atmosfære.    For der er vel næppe noget værre end at blive forladt, kasseret, skubbet til side. Annemette Pødenphandt får alle de forskellige følelser frem, fra dyb sorg til erindringens kortvarige glæde og stemninger midt i mellem.

Operaen er produceret af thatsYproductions – og man kan kun håbe for projektet, at det får mere end de få dage som i første omgang er afsat i skuespilhuset her i oktober.

Varm anbefaling. Også for folk som ikke nødvendigvis er tilhængere at ny musik, surrealistiske udtryk eller eksperimentelle operaer. “Vox Humana” er mere end det. Vox Humana udtrykker på det smukkeste kærlighedens bagside.   

Spiller d.8.10.11. oktober på Lille Scene i Skuespilhuset.

Idé/instruktion/produktion: Ylva Kihlberg, thatsYproductions
Scenografi/kostumer/lys: Benjamin la Cour
Koreograf: Jesper Kryger
Komponist/Lyddesign: Andy Benz
Musikalsk leder: Louise Schrøder
Co-komponist: RoxorLoops
Recording: Torsten Jessen
Produktions- og Forestillingsleder: Mette-Louise Kryger
Instruktørassistent: Clara Wärme Otterstrøm
Belysningsmester/Lysafvikler: Yaw Darko
Fotograf: Emilia Therese
Program layout: Line Mirella Knudsen
Administration: Sceneprojekt v/ Erling Larsen

Medvirkende
Elle: Annemette Pødenphandt
Lui: Jesper Kryger
Human beatboxer: RoxorLoops
Stemmer: Albin Ahl, William Jønch Pedersen, Jakob Lech
Klaver: Louise Schrøder
Elektrisk kontrabas/elektronik: Andy Benz

kglteater.dk