Omtale af Eva Zierau.
Anbefalelsesværdig og teknisk flot serie.
I søndags kørte sidste afsnit af DR’s naturserie Vilde vidunderlige Danmark over skærmen. Søndag aften de sidste fem uger har vi i Vilde vidunderlige Danmark kunnet følge vores nationale dyreliv i skoven, i havet ved vores kyster, på det åbne land, i søer og vandløb og til sidst i storbyen. Det kan, fik vi at vide i afsnittet om byen, ofte være nemmere for nogle dyrearter at holde til dér end i naturen. Det kan simpelt hen være lettere og hurtigere at finde føde.
I seriens sidste afsnit, der netop handler om dyrenes liv i byen, møder vi bl.a. krager, ænder, svaner, pindsvin, duer, gråspurve, måger, rotter, egern, bladlus, den sorte havemyre og mariehøns.
Foto: DR/Mastiff TV
I afsnittes første scene ser vi andemor, som bor i en altankasse på 4. sal med 8 små ællinger. Det er tid til, at de skal forlade reden, så de kan komme over i deres rette element, en nærliggende sø. Vi ser dem en efter en springe fra 4. sals højde og ned på fortovet. Alle undtagen en ælling kommer godt fra det. Den er uheldig og bliver spist af en krage. Naturens ubønhørlige lov, de stærkes ret bliver vi mindet om gang på gang i denne serie. Efter min mening lige i overkanten. En meget stor del af den i øvrigt visuelt storslåede serie, kredser nemlig om fødekæden og rovdyrenes jagt på føde. Det er dramatisk, musikken understøtter stemningen. Men det bliver for meget i længden. Jeg så hellere mere konkret baggrundsviden om de enkelte dyr.
Nogle scener er iscenesat og optaget i studie og akvarier, ligesom der er brugt tamme dyr. Bl.a er der en scene, hvor kameraet sidder på ryggen af en kongeørn, som er trænet i at flyve med et kamera. En flot scene, hvor vi ser vores verden i fugleperspektiv. Der har været en del kritik af, at iscenesættelsen svækker seriens autenticitet. Så længe der ikke lægges skjul på det, er det for mit vedkommende helt i orden.
Efter at have set hele serien står to scener for mig, som noget helt specielt. I afsnit fire er der en scene, hvor en gøg har spist et af et rørsangerpars fire æg og lagt sit eget æg i deres rede. Da de fire fugleunger kommer til verden, fodrer rørsangerne dem alle. Gøgeungen er meget sulten og skubber efter nogle dage alle tre rørsangerunger ud af reden, så den kan blive alene tilbage og derfor ikke behøver at dele føden med nogen. En forunderlig og barsk scene.
En anden scene finder vi i afsnit tre, hvor vi ser såkaldt Hvid sol ved Vadehavet. Hvid sol opstår, når ryler flyver i flok og hurtigt skifter retning. Ryggen og oversiden af rylerne er brune og grålige, men på undersiden er de hvide under vingerne. Og det er den hvide underside, der når flere tusind fugle vender samtidig giver en fornemmelse af et helt særligt lys på himlen. Kontrasten mellem den mørke og den hvide side bevirker, at det synes, som om fuglene glimter, når de vender sig samtidig i en stor flok. Hvid sol minder på mange måder om Sort sol. Her er det blot kæmpe flokke af de sorte stære der flyver i formation.
Lars Mikkelsen er historiens fortæller, ligesom han var på serien Historien om Danmark(2017) og han er på DR’s nye serie om Danmarks genforening Grænseland, der har premiere 17. maj.
Foto: DR/Mastiff TV
Det dominerende og voluminøse soundtrack til Vilde Vidunderlige Danmark er skrevet af tre unge danske komponister og indspillet i DR’s koncertsal, med DR Symfoniorkestret og DR Pigekoret. Det er det største orkester-soundtrack, der nogensinde er komponeret til en dansk dokumentar.
Har man ikke set denne stærk anbefalelsesværdige og teknisk flotte serie eller kun dele af den, kan alle afsnit stadig ses på DR.DK.
Tilrettelægger:
Christian B. Frederiksen, Jeppe Søgaard Nielsen, Lars Ostenfeld, Martin Kristensen, Mia Grosell
Producent:
Henrik Zachariassen
Medvirkende:
Lars Mikkelsen
Spilletid:
Fem afsnit af 60 minutter