∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Vi, de druknede – på Teater Republique.
Den store roman: ”Vi, de druknede” af Carsten Jensen fra 2006, er blevet smukt og begavet realiseret af brødrene Emil og Mikkel Rostrup – den ene instruktør – den anden scenograf.
Selv om forestillingen er ”moderne” på den måde, at de fleste skibe er oppustet plasticlegetøj, lykkes det brødrene at forene det alvorlige og tragiske med den lettere følelse: ”Nåh ja, det er jo bare teater”. Ellers ville historien om en række grumme skæbner heller ikke være til at bære.
Marstal er byen, både for forfatteren Carsten Jensen og for personerne i historien. Engang en stolt søfartsby, hvor alle mænd ville sejle. Men resultatet blev, at byen bestod af sømandsenker og fædreløse børn. Alligevel havde havet en magnetisk tiltrækningskraft, og den triste historie fortsatte i flere generationer.
Tre af personerne i Jensens historie træder frem, og heller ikke deres skæbner er til at bære: Albert Madsen, der var gået i land, ender med at drukne sig, den unge Knud Erik må sejle verden rundt for at lede efter sin fader. Hjemme i Marstal er der ikke meget, der kan knække den stolte Klara Friis. Hun hader havet, men har svært ved at vise varme og direkte medmenneskelighed og må til sidst erkende, at hun tog fejl af fremtiden. For byens stolte skonnerter mødte deres overmænd. Skibsfarten ændrede karakter.
Historien er grum, men Rostruperne har valgt en let tone, som fungerer godt. Havet er til stede i store bannere, der som kulissefag indrammer scenen for naturligvis mod slutningen at blive hevet ned og ende som en ruinby på gulvet. Meget symbolsk: Havet bliver overvundet, men intet kommer i stedet.
Med fem skuespillere, som agerer både sømænd og overordnede, og en betagende lydkulisse, der pakker det hele ind sammen med lysdesignet, bliver forestillingen yderst vellykket og intens over hele feltet.
Skuespillerne med den altid fremragende Sara Viktoria Bjerregaard i spidsen fungerer eminent, og stemmerne og persontegningen er gode hos Kristoffer Eriknauer, Viktor Pascoe Medom og Christoffer Hvidberg Rønje. Sværere er det for Carla Viola Thurøe, der i ligestillingens navn skal agere diverse sømænd og barske spekulanter.
Flere moderne fif, udover plasticdyrene, bryder alvoren og skaber stemningen: Nok skal det ligne Marstal i undergangsstemning, men „det er jo bare torsdag aften på Østerbro”. Det fungerer eminent: Mod pausen er Albert Madsen ved at dø en kummerlig død, selvmord i vandet, hvor han skal stå op og dø med fødderne i sumpet sand. Mens skuespilleren tager tilløb med fødderne i en lille balje, ser han ud mod publikum: ”Nej, det er ikke helt godt, jeg må øve mig noget mere, 20 minutters pause!”
Også mod slutningen, da Klara Friis indser, at hun faktisk har taget fejl af tiden og af fremtidens krav, går de andre aktører over i et hjørne af scenen til en skærm og spiller, for som der bliver sagt: ”Så kan de slappe af, mens hovedfiguren får styr på sin anger.”
Det er Verfremdung på en ny måde, og sådan er forestillingen hele vejen igennem blevet en beundringsværdig transformation af en svær roman til moderne teater.
En belgisk performancegruppe havde fat i samme bog og gæstespillede i Marstal i havnen i 2019. Også det var værd at opleve, – se den gamle anmeldelse.
Henvisning: https://www.kulturkupeen.dk/vi-de-druknede-musikteater-paa-gaestespil-i-marstal/
Når en roman dramatiseres, og når unge, dygtige teaterfolk arbejder, er der meget at tilføje. Men Republigue har afskaffet det fysiske program. Det er en rigtig dum idé. Det medfører bl.a., at alle blandt publikum i pausen må ty til deres telefon i håb om at finde oplysninger, hvis de altså ikke står i lang kø til baren. Ingen taler sammen!
Genopfind teaterprogrammet, det må kunne gøres ressourcevenligt.
Kreditering
Skuespiller Sara Viktoria Bjerregaard
Skuespiller Kristoffer Eriknauer
Skuespiller Viktor Pascoe Medom
Skuespiller Christoffer Hvidberg Rønje
Skuespiller Carla Viola Thurøe
Instruktør Emil Rostrup
Scenograf og kostumedesigner Mikkel Rostrup
Komponist & lyddesigner Asger Kudahl
Lysdesigner Jesper Berger
Instruktørassistent Anne Jee Tougaard Hansen