Vi de 1% på Revolver – Østerbro Teater.

4 stjerner

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Vi de 1% på Revolver  Østerbro Teater – en hybrid teaterforestilling skabt af Fix&Foxy med Tue Biering som instruktør.

En vaskeægte milliardær på scenen er vist aldrig set før i dansk sammenhæng.  

Jeg har snart set det meste på en teaterscene: professionelle, amatører, kriminelle, hjemløse, småborgere, bønder, børn, men aldrig før en milliardær.  Dermed lykkes det endnu engang for teaterinstruktøren Tue Biering at overskride en grænse. Denne gang dog på en stilfærdig og ganske graciøs måde. Forestillingen ”Vi de 1%” handler nemlig om de rige og gør brug af virkelighedens repræsentanter fra ”alle klasser”, for at blive i terminologien, og altså også de ”super rige”.

I begyndelsen af forestillingen er teksten vittig. Alt det, man kan sige om folk, der bor i de regulære og af den socialdemokratiske regering tidligere benævnte ghettoer, kan også bruges på dem, der bor i postnumrene 2900 eller måske 2000. Eller et helt tredje sted, men mennesker, der bare er så heldige, at de økonomisk har deres på det tørre.

Denne forestilling har to omdrejningsnøgler:  En udvalgt rigmand  (ny hver aften) og så skuespilleren Maria Rich, som er eminent i sin uskyldige tilsyneladende improvisation. For kender man bare en smule til hendes spillestil, så ved man, at alt er tilrettelagt. Flot spillet, som var hun naboens nysgerrige datter, der vil forstå samfundets struktur. Og nemt er det ikke, for hun skal som den eneste professionelle skuespiller få næsten to timer til at gå, uden at vi begynder at kede os alt for meget.

Ved premieren var castingen beundringsværdig. Der oplyses at der skal nye mennesker (amatører) på hver dag – altså en milliardær, en hjemløs, en småkriminel, en tidligere hard core kriminel og så én på overførsel.  De har stikord på papir og skal ellers ikke sige så meget – undtagen milliardæren, som premiereaftenen hedder Jesper.

Han ser nydelig ud, i afslappet sommertøj, er fattet, sportstrænet, afdæmpet og en hver svigermors drøm. Han har penge, mange penge og har vist tjent dem selv. Oveni havde han kone og tre børn, Men bortset fra et ur til 200.000 kr er han på ingen måde repræsentant for de ”mænd”, som af og til overhaler mig i smarte sportsvogne på motorvejen. Og heller ikke en af dem, man ser på fortovscafeer sidde og drikke champagne. Men hans Tesla har vist de mærkelige døre, der åbner, som var de vinger!

Efter at milliardæren meget stilfærdigt har svaret på en masse spørgsmål kommer nye til: Først den hjemløse, en veltalende kvinde, der bor i en udrangeret togvogn og i øvrigt med moderens velsignelse røg  ud i prostitution og stofmisbrug som helt ung.  Men hvilken stærk kvinde. Også de andre fra udvalgte  samfundslag  fylder deres roller ud, og man må formode, at de er ”virkelige”. Derfor en sjov situation, når den såkaldte småkriminelle spørger, om han må prøver milliardærens ur!

Pointen denne aften er,  at INGEN er misundelige på manden med det meste.

Tue Biering spiller på flere strenge, der er folk på scenen, og så er der alle publikummerne i salen, som formodes at være halvfattige, venstreorienterede etc. Det eneste jeg konstaterede var, at jeg vist var aldersrepræsentant. Det er nyt for mig i teatersammenhæng – og værd at tænke over.

 

Teaterscenen var smuk, kridt hvidt gulv, først ingen remedier, siden hen hvidt tennistøj, hvide solstole – sort læder daybed og champagne. Og et scoop: selvfølgelig en thaikvinde til at varte op, feje etc.

Pointen er vel, at alt er ganske dobbeltbundet eller har endnu flere lag  – og her skal der måske ikke afsløres for meget. Men der kan blot konkluderes, at Tue Biering kan sit teaterkram nu.

Ved premieren var stemningen flink. Hverken de udvalgte eller publikum syntes at være rigtig misundelige på manden med de mange penge, rengøringshjælp og så én der stod for madlavningen (der bliver jeg ligegodt misundelig ).

Med de rette mennesker hver aften og en suveræn Maria Rich skal det nok blive underholdende.

Men denne ”undersøgelse” af sociale niveauer har været set før og kan faktisk godt synes lidt gammeldags. For selv om pointen til sidst med en sammenligning med Moldavias gennemsnitlige levestandard giver lidt plausibilitet, så er det jo stadig blot teater.

For et par år siden vart der en teatergruppe, der rykkede ind i et hus i Charlottenlund og prøvede at lege at, at de var ”rige”. Det var småpinligt. Fix&Foxys projekt er super professionelt.

”Vi de 1%” holder den kunstneriske fane højt, men i en tid med forurening, klimamæssig ubalance i hele verden og krig, både mod øst og syd, er det måske svært at holde koncentrationen om noget så banalt som penge. At Biering så mod slutningen, hvor man var på nippet til at kede sig, har den ekstra pointe med Moldavia, hjælper.

”Vi de 1 %” kan sagtens anbefales. Man bliver ikke klogere, men sjovt er det at se teatermediet anvendt til noget midt imellem flere genrer. Og det er vel heller ikke så dumt.

 

VI DE 1%

Fix&Foxy inviterer de rige ind i vores forestilling om dem

 

25. aug – 18. sep 2021 – Revolver

 

Medvirkende Overklassen, hjemløse, kontanthjælpsmodtagere, gældsatte og dem der går i teatret for at kigge på de andre…

Skuespiller Maria Rich

Instruktion Tue Biering
Scenografi og kostumer Karin Gille og Marie Rosendahl Chemnitz
Lysdesign Karl Sørensen
Lyddesign Janus Jensen
Dramaturg Aljoscha Begrich

Konsulent Sascha Kempinski
Caster Naomi Aisen Sattrup

Rekvisitør Therese A. Jensen

Producent Karoline Michelsen
Produktionsleder Jesper Sønderstrup
Instruktørassistent Mathias Sauer

Scenemester Rasmus Rahbek
Belysningsmester Peter Lorichs
Tonemester Anders Munch Amdisen
Skræddersalsleder Christina Seistrup
Chefdramaturg og kurator Rikke Hedeager

Forestillingsfoto Søren Meisner

Vi de 1% er en co-produktion mellem Fix&Foxy og Revolver.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Beckett-Fonden, Knud Højgaards Fond, Østerbro Lokaludvalg, Dansk Skuespillerforbund og Axel Muusfeldts Fond.

www.osterbroteater.dk