∗∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
I sidste uge kommenterede vi her på kulturkupeen Netflixfilmen The Two Popes. Vi fortsætter i det religiøse hjørne med Unorthodox en ny Netflix miniserie i fire dele om en ung kvinde, der forsøger at bryde ud af et stærkt orthodoxt jødisk miljø. En serie, der gør stort indtryk.
Den ultratynde jøde Esther Shapiro(Shira Haas) er 19 år. Hun bor i det hippe kvarter Williamsburg i New York. Der er imidlertid ikke ret meget hipt ved hende. Hun går med en lange ufikse bluser og nederdele i grå og triste farver. Tætsiddende trøjer, stramme bukser og farvestrålende korte kjoler, som vi ser andre piger på hendes alder bruge, er en by i Rusland. Hun har ingen uddannelse, går ikke i byen om aftenen eller sidder og hænger ud med vennerne på cafeer.
Hun bliver hjemme og servicerer, som de andre kvinder i det stærkt religiøse miljø, den mandlige del af familien med indkøb, vask og madlavning. Mændene går sortklædt og har slangekrøller. Året er 2020.
Esthers farmor og faster har arrangeret, at det er tid til, at hun skal hun skal giftes. Hun skal hverken have en uddannelse eller et arbejde, så hun kan klare sig selv. Hun skal have børn og gerne så mange som mulig, så slægten kan vokse. Familien har bestemt, at hun skal giftes med den stærkt ortodokse Yakov (Ami Rahau). Vi er med til brylluppet. En med vores øjne mærkelig forestilling. Vi ser hendes fortvivlede blik, mens mænd og kvinder danser hver for sig omkring hende
På trods af en opvækst i et stærkt kvindeundertrykkende miljø, har hun en indre urkraft. En dag bliver alle holdningerne og reglerne i miljøet for meget. Hun beslutter sig for at forlade sin mand, sit hjem og hele familien. For good. En veninde i NY har skaffet hende et pas og en flybillet til Berlin, hvor hendes biologiske mor, som hun ikke har set siden hun var helt lille, bor.
Esther ankommer til Berlin, med usikkerhed omkring sin fremtid og kun få penge på lommen. Her prøver hun at finde sig selv og sit tilhørssted i verden. I hælene på hende følger hendes mand og hendes stærkt usympatiske fætter Moishe(Jeff Willbusch), der er fløjet til Berlin for at hente hende med hjem.
Seriens kerne er modsætningerne mellem den strengt ortodokse og den moderne kultur. Der er en stærk scene, hvor Esty, som hun også bliver kaldt, er inviteret med på stranden af nogle musikstuderende, som hun møder i Berlin. Her ser vi hende bade i en sø med al tøjet på, hive sin paryk af, smide den væk og lægge sig baglæns ned under vandet, hvorefter hendes kronragede hoved dukker op til overfladen. I en anden scene spørger en af de unge musikstuderende hvorfor hun er flygtet? Gud krævede for meget af mig svarer hun lakonisk.To scener der gør indtryk.
Serien er inspireret af den tysk-amerikanske forfatter Deborah Feldmans selvbiografi Unorthodox fra 2012.
Man kan indvende at visse steder er serien måske lige lovlig sort og hvid. Der er så at sige ingen formildende omstændigheder i det ortodokse miljø, ligesom der ikke bliver sat spørgsmål til vestlig og verdslig moral og normer blandt ungdommen i Berlin.
Når det er sagt er Unorthodox stærk, rørende og tankevækkende. En must see tv-serie.
Kan ses på Netflix.
https://youtu.be/-zVhRId0BTw
Trailer: Nexflix