Tryllefløjten i miniudgave hos Den Jyske Opera.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Tryllefløjten i miniudgave hos Den Jyske Opera.

Sød og børnevenlig ”Tryllefløjten” tager på turné i hele landet.

Med Den Jyske Operas miniversion af Mozarts ”Tryllefløjten” kan den umiddelbare reaktion være både positiv eller negativ. Man kan vælge at være vred over, at der er klippet i musikken og skåret i historien, eller man kan være glad for, at Den Jyske Opera forsøger at formidle en af operahistoriens mest muntre værker til de yngste teatergængere.

Jeg har besluttet at være positiv og var faktisk taget til Aarhus Musikhus for at opleve Den Jyske Opera på hjemmebane. Men måske var det et fejlskøn. For det er jo en mindre turnéudgave, så den store scene må inddækkes, for at den lille mobile spilleplads kan syne af noget. Men det gode er, at hele Aarhus Symfoniorkester er synligt, lige foran scenen, så behøver man slet ikke at kede sig.

Det kan måske være svært at se det sjove i, at granvoksne mænd som Papageno spiller en  barnlig klovn, mens de fleste sangere nøjes med primært at være sangere. Det er helt ok.

Som sædvanligt har den tyske chef for Den Jyske Opera valgt et tysk hold, både instruktør, scenograf og dirigent, mens koreografen er englænder. Hvorfor? Den Jyske Operas berettigelse er netop at sikre, at yngre danske sangere og andre kunstnere får mulighed for at prøve kræfter i forskellige formater.  Ved grundlæggelsen af Den Jyske Opera var det også hensigten at bryde Den Kongelige Operas “monopol”.  Måske ville et dansk hold indforskrevet til “Tryllefløjten” have bygget på andre erfaringer og have mere fornemmelse af, hvad som fungerer i en dansk børne- og skolesammenhæng.

Denne produktion synes at være rigeligt ”konstrueret” og haha-morsom, men indimellem er billederne smukke, også for voksne øjne. Flere af kostumerne er ganske delikate, bl.a. Nattens Dronnings, hvor der ikke er sparet på silke-plisseer og slæb. Men faktisk helt uden ironi.

Til gengæld er Papageno klædt ud som klovn og sammen med Papagena, der ligner en blanding af posekone og cykelpige, er de svære at indplacere i historien. Papageno er jo fuglefænger og i kontakt med naturen, mens Papagena, som hans soulmate, bør ligne ham. Sådan er myten.

Den danske dramaturg, Camilla Hübbe, har gjort sit til at gøre historien forståelig, for hos Mozart er der jo nogle svinkeærinder med diverse ritualer, som de gamle logebrødre følte blev  afslørede. De scener er væk, for tiden er knap, der er ikke meget mere end 2 x 40 minutter til rådighed. Det bør gå hurtigt, når prinsen skal finde sin prinsesse og igennem nogle prøver, et uhyre må slås ihjel, og de musikalske highlights skal lyde.

Med fuld fart på får de danske, tyske og norske sangere afleveret deres kendte arier og desværre også lidt for mange talte replikker på dansk. Både Pamina, sunget af tyske Simone Lichtenstein, og Nattens Dronning, sunget af den danske koloratursanger Nina Sveistrup Clausen, markerer sig sammen med bassanger Steffen Bruun, der er godt polstret ud og mere ligner en pjerrot end den ypperstepræst, som Sarastro plejer at være.

Til denne ”Tryllefløjten” skal man måske invitere et par børn med og i hvert fald lægge de store forventninger ude i garderoben og så glæde sig over, at Mozarts værk er så bomstærkt, at musikken kan klare de fleste angreb. Denne børneversion er skabt i folkeoplysningens tjeneste, og det må man ikke kimse af.

Musik: W. A. Mozart

Libretto: Emanuel Schikaneder

Dirigent: Christopher Lichtenstein

Instruktør: Dominik Wilgenbus

Scenograf: Peter Engel

Kostumedesigner: Sandra Münchow

Lysdesigner: Ib Asp

Dramaturg: Camilla Hübbe

…………………………..

Tamino: Jonathan Koppel

Pamina: Simone Lichtenstein

Nattens Dronning: Nina Sveistrup Clausen

Papageno: Leif Jone Ølberg

Papagena: Cassandra Lemoine

Sarastro: Steffen Bruun

Monostatos: Christian Damsgaard

Sprecher: Søren Ruby

Aarhus Symfoniorkester

www.denjyskeopera.dk