∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Fascinerende Tom Waits-portræt – på dansk.
”Træt lever og tungt hjerte” – trykket skal ligge rigtigt på ordene, for så kommer der mening i Limfjordsteatrets titel til den meget originale lille musikforestilling med tekster og musik af amerikaneren Tom Waits – oversat og spillet af Lasse Popp. For meget sprut og for lidt kærlighed!
Forestillingen vises kun i små rum, private hjem, nedlagte eller fungerende butikker, cafeer og lignende steder, hvor folk kan sidde, men sandelig ikke forstyrre. Max. 30 tilhørere. Der er koncentration og New Yorker stemning, når Lasse Popp giver den som træt, tillakket musiker – byens mest medtagne hangover-mand. Han er overbevisende og ganske original i sin portrættering af virkelighedens ”iscenesatte Tom Waits”.
Stemningen var perfekt forleden aften på Nørrebrogade. Næppe havde vi sat os i cafeen hos Teater Grob, før to musikere satte instrumenter op, og en mand brager ind. Leddeløs som en sprællemand, bedrøvet og næsten bedøvet af ulykkelig kærlighed, som han i den følgende time holder dødsmesse over.
Man bliver hurtigt grebet af denne lille perle af en forestilling om en mand, hvor røg og alkohol tilsyneladende har ødelagt det meste, men ikke følelserne. Og så begynder han at hvæse sange ud om pigen fra Fur – og turen til Åbenrå og alle mulige andre steder, hvor det er gået galt med livet og elskoven.
Lyden er rigtig. Med musikken spillet på diverse instrumenter kommer denne mærkelige katte- jazzede stemning frem, og sjovt er det, at man pludselig på dansk hører alle vittighederne i teksterne. Det må havde taget en mørk vinter derovre ved Limfjorden for Lasse Popp at oversætte og gendigte sangene, men hvor er det en god idé. For nu spidser man ører i stedet for blot at lulle sig ind i de varme toner.
Det ser også rigtigt ud med hipsterhatte og lidt senere en gammel militærhjelm og Bastian Popp på bas i undertrøje uden ærmer, seler og lille hat. Også Kim Fast Jensen på andre instrumenter falder ind i billedet i sin stramme habit og med HAT. Hipsterne fornægter sig ikke, eller hvad de nu kaldes.
Jeg kan ikke varmt nok anbefale denne anderledes og konsekvente musikforestilling, der stemningsmæssig er uovertruffen og giver en sjovt billede af en bestemt epoke, 1980ernes kælder- New-York. Der er langt derover, og jeg var der ikke dengang. Takket være Lasse Popp troede jeg i en times tid forleden på Nørrebro, at jeg var med.
PS
Tom Waits er amerikansk sangskriver og komponist, født i 1948, med masser af albums og karakteristik ikke mindst på grund af sin rustne stemme. Herhjemme bl.a. kendt i teaterkredse for sit samarbejde med teatermanden Robert Wilson, hvor han skabte musikken til ”Black Rider” og siden ”Woyzeck”, som havde urpremiere på Betty Nansen Teatret i 2000. Tom Waits har også optrådt i diverse film m.m.
Se forestillingen. Find et nedlagt ismejeri og inviter gutterne, de er på Danmarksturné til efteråret.