Kommentar af Ulla Strømberg.
Tour de Jean de France på Rønne Theater hos Bornholms Teater.
200 år er gået siden Rønne by fik sin fine teaterbygning. Huset står der endnu som en smuk, velholdt, velfungerende gul bindingsværkgård, der kan bryste sig af at være Danmarks ældste, fortsat fungerende teaterbygning. 1823 var året, da teatret på Bornholm blev til, så der er noget at være stolt af.
Det har fået egnsteatret Bornholms Teater til at lade årets forestilling, en nyskreven komedie henover Holbergs Jean de France: “Tour de Jean de France” til at være en form for hyldest til teaterkunsten og ikke mindst til de entusiaster, der allerede i 1818 lagde kimen til husbyggeriet og dannede en teaterforening.
I de første år var foreningen kun for mænd, men snart var der også kvinder på scenen. Holberg blev en del af repertoiret fra starten, men hurtigt blev det mere letflydende komedier – og bemærk: Det var altid komedier, der blev spillet af Rønne bys amatører.
Nogle vidnesbyrd fra tilskuere er blevet overleveret, så vi ved lidt om, hvad der skete på scenen. Flere af amatørerne var gode – andre ikke helt på højde med publikums ønsker.
I de følgende mange årtier har forskellige grupper af amatører huseret og i begyndelsen af det 20. århundrede også på dialekt. Adskillige rejsende teatre er kommet forbi siden begyndelsen. Disse rejsende teaterselskaber, senere blot betegnet turnéteatre var sejlivede, for turen til Bornholm kunne være strabadserende for de professionelle skuespillere.
Først i 2005 fik Bornholms Regionskommune sit eget professionelle egnsteater, som har til huse i det gamle Rønne Theater.
Teaterchefen på Bornholms Teater siden 2008, instruktør og dramatiker Jens Svane Boutrup, har med gedigen succes flere gange sat Holberg på scenen. Ikke mindst ”Erasmus Montanus” blev en meget vellykket fortolkning af Holbergs eviggyldige skuespil med en morale om at overleve ved at indgå kompromisser, også selv om det betyder, at man skal fornægte, at jorden er rund.
For få år siden fik teatret takket være fondsmidler nogle fine kulisser, der var kopier af de gamle enhedsdekorationer med bl.a. ”stuen” og ”gaden”. Selv om ”Jean de France” kunne spilles i netop disse ”enhedskulisser”, da de første fire akter (ifølge gamle optegnelser) foregår i en stue, har teatret med ”Tour de Jean de France” valgt at gøre opsætningen mere moderne og spexagtig.
Første del af aftenen er helt nutidig, hvor fire skuespillere og en musiker kæmper lidt og bander noget for at få styr på, hvordan det nu er at spille teater i almindelighed og Holberg i særdeleshed. De er alle iført smoking og laksko.
Efter pausen opføres i en stærkt forkortet version af Holbergs egen udgave, igen i meget æstetisk fine og nu hvide, mere historiske kostumer. For Jean de France’s vedkommende er dragten noget overpyntet, men sådan skal det jo være: For Jean er jo en nar, der har været i Paris nogle få måneder og nu er kommet hjem og hverken kan tale dansk eller fransk og tér sig som en krukke. Holberg har tænkt, at Jean vendte hjem til København, men det kunne såmænd også være til Rønne. Og så havde han måske fået griller ovre fra København. Plottet er dermed også yderst relevant i en lokal sammenhæng.
Historien om den hjemvendte søn, der ikke kan forlige sig med sit ophav er altid aktuel – nu 301 år efter urpremieren i Lille Grønnegade og 200 år efter at Rønne Theater blev bygget.
I denne spexagtige version synes slutningen faktisk fatal og sørgelig – som var det en Molieres Don Juan, der til sidst fortæres af flammerne. På Rønne Theater går Jean de France til grunde, da ingen vil kendes ved ham hjemme, og han drager af sted mod syd for at finde en ikke-eksisterende kvinde.
Selve 200 årsdagen for Rønne Theater (bemærk h’et) bliver vist først fejret på dagen i slutningen af november, men forestillingen spiller de næste uger – og er en god måde at få genopfrisket teaterhistorien og vejen til teaterkunsten på.
PS. Jeg har blot kommenteret og ikke givet hverken stjerner eller anden form for kritik, da jeg har været involveret i produktionen.
I 2011 udkom bogen “Historie om Rønne Theater – en guide”. Skrevet af Ulla Strømberg.
Medvirkende: Olivia Franciska Fevel Borgels, William Bach Jacobsen Halken, Jonas Munck Hansen, Morten Hauch-Fausbøll og Jesper Riefensthal.
Manuskript: Jens Svane Boutrup, frit efter Ludvig Holberg
Instruktør: Jens Svane Boutrup
Scenografi: Rikke Juellund
Lysdesigner: Sonja Lea
Scenemester og lyd: Michael Brøndum
Pressefoto: Anders Beier
Producent: Bornholms Teater