∗ ∗ ∗ ∗ ∗
/Ulla Strømberg
Puccinis verden i ny indpakning.
Det er for iscenesættelsen og for scenografien at Det Kongelige Teaters genopsætning af “Tosca” fra 2006 skal ses eller genses.
Det lykkes for instruktøren Peter Langdal at få sangerne gjort næsten naturlige i deres gebærder i scenografen Karin Betz ’s semiabstrakte rum. Her er jongleret med proportionerne, så kirkerum og siden palads, torturkammer og tårn kan være synlige næsten på en gang.
Det hele godt hjulpet af diverse projektioner og lyskilder, som får operaen Tosca til at svæve uden alder, som et nutidigt drama om kærlighed og politisk engagement.
(Pressefoto Miklos Szabo)
Musikken er jo bevægende og kan i de følsomme passager få os til at smelte hen. Sådan er hengivenhed og opofrelse siger Puccini på baggrund af det Sarah Bernhardske drama af Sardou fra slutningen af 1800 talletten og Puccinis musik med premiere år 1900.
Smukke Tosca skal udtænke sin plan og redde både elsker og dyd. Hun skal være tro mod den udkårne maler, som dog er genstand for hendes jaloux fornemmelser, hele operaens drivkraft. Samtidig skal hun balancere imellem politidirektør Scarpias tilnærmelser og sikre frihedsbrevet så hun kan redde sig selv og den elskede. Alt mislykkes som i en Romeo og Julie –historie. Samtidig er vi i slutningen af romantikken i en barsk, italiensk virkelighed.
Operaens legitimitet har ud over musikken netop været, at den på genial vis omfatter både menneskelige følelser og en identificerbar frihedshelt, der næsten tilfældigt inddrages i kampen og først da tager stilling.
I operaverdenen er der mange sangere i svingdøren – den aften jeg var i operaen sang Johan Reuter formidabelt som Scarpia. Både Thiago Arancam, som maleren, og den indforskrevne Tosca: Svetla Vassileva, gav det bedste de kunne, selv om sentimentaliteten, dvs. medfølelsen, udeblev. Den aften var der ingen, som græd. Men denne Tosca er flot og effektiv og i tidens sprog – uden teaterstøv. Sådan kan opera være, når alt fungerer, og værkets essens står lysende klart. Livets brogede mangfoldighed og tilfældige spil kogt ned til to-tre timers intens demonstrering af begrebet: grib dagen.
Tosca Det Kongelige Teater
Repremiere 12.10.2014
Komponist: Giacomo Puccini
Dirigent: Ivan Auguélov
Iscenesættelse: Peter Langdal
Scenografi og kostumer: Karin Betz
Lysdesign: Jesper Kongshaug
www.kglteater.dk