∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
To på tur. Folketeatret på landsdækkende turne og på Hippodromen.
Velspillet fransk komedie om det uundgåelige: alderdom og død.
Åh den alderdom, den alderdom! Men vi kommer ikke uden om den. Ikke mærkeligt griber flere og flere dramatikere fat i emnet. Heldigvis på den sjove og ironiske måde hos den prisbelønnede franske dramatiker Samuel Benchetrit. Stykket ”To på tur” modtog i 2006 en fin pris som årets bedste, franske dramatik.
To 72-årige herrer mødes på dødsgangen, eller snarere hospitalet, hvor lægen, koldt og kynisk, afsiger deres dødsdom. Den ene har måske en uge at leve i, den anden to uger. Hos mændene er der ikke langt fra idé til handling, og i pyjamas drager de to ud på en sidste, natlig udflugt. Her møder de bl.a. den ulykkelige, ventende moder, hvor barnefaderen er forsvundet i angst og forvirring. Han må findes! Herrerne med stativ med drop drager videre og lykkes på forskellig vis at få redet trådene ud, ikke sådan at det hele passer, men alligevel. Stykket er lidt tungt konstrueret, men meningen er god nok, og den velfungerende iscenesættelse lader flere scener balancere drømmeagtigt. Det gør det hele mere plausibelt.
”To på tur” giver masser af associationer til verdensdramatikken. Lidt Beckett her, fra Krapps sidste bånd”, lidt Brecht der, fra ”Det gode Menneske fra Sezuan”, og ikke mindst til sidst, hvor det hele ender op i en højere mening ved at lade Chekhovs skuespil ”Onkel Vanja” få de sidste ord.
Men uden Geir Sveaass’ sikre instruktion og Marianne Nilssons altid æstetisk velkomponerede scenografi havde de fire skuespillere være ilde stedt. Men nu lyser de og kan udfolde sig i et stiliseret landskab iført kridhvide natdragter, og vi accepterer historiens forskellige niveauer. For når døden er ved at banke på, vil de fleste gerne have orden i sagerne. Trådene skal redes ud.
Peter Schrøder er lommefilosoffen, mens Kurt Ravn spiller manden, der kom til at leve et alt for ensomt liv. Fint samspil. Udenom må Kristine Yde på den mest henrivende måde tage sig af diverse kvinder, og det gør hun fuld af overbevisning, så man under hende en rigtig Chekhov-rolle næste gang. Paw Henriksen er som altid i sine skæve figurer ægte og sandfærdig. Et fint team.
Kort sagt: Velgjort teater, som Folketeatret sender på turné. Advarsel: Der spilles lige til kanten, så husk lommetørklæde til at viske tåren væk midt under latteren.
Dramatiker: Samuel Benchetrit
Oversættelse: Ninette Mulvad, Geir Sveaass
Iscenesættelse: Geir Sveaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen, Kristine Yde
Varighed: 1 time og 30 min. uden pause
www.folketeatret.dk