∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
I 1961 under den kolde krig rejser balletdanseren Rudolf Nureyev (Oleg Ivenko) fra Leningrad til den vestlige verdens kulturelle centrum Paris med det verdenskendte Kirov Balletkompagni, der for første gang skal optræde udenfor Sovjetunionen. Nureyev er på det tidspunkt 22 år og en menig danser i korpset. Med kompagniet følger flere KGB-officerer, der overvåger hvert et skridt danserne tager udenfor balletscenen. Nureyev finder Paris’ rige kulturliv med de mange museer, teatre, natklubber m.v. dybt fascinerende. Han går rundt i byen og bliver dybt inspireret af de forskellige kunstarter. Han har svært ved at indordne sig under de strenge regler for udgangstilladelse balletkorpset må indordne sig under i Paris.
Foto: UIP
Nureyev kommer fra en fattig familie på landet i Sovjet. Hans mor har i lange perioder været alene med ham og hans søstre. Pengene var knappe. Det var barsk og koldt, og som barn følte han sig altid udenfor og anderledes end andre børn. De scener, vi i flashback ser fra hans barndom, er trøstesløse, grå og triste. Filmen giver et skræmmende billede af livet i Sovjetunionen under den kolde krig. Systemets tunge styrende hånd var allestedsnærværende, og store dele af befolkningen levede i frygt og armod.
I Paris stifter Nureyev bekendtskab med den rige pariserinde Clara Saint(Adéle Exarchopoulos), som får ham til at overveje sit liv og ambitioner for dansen. Da KGB-officererne bliver urolige over Nureyevs frihedstrang og beordrer ham hjem til sin fødeby, må han tage en svær beslutning som ikke kun har konsekvenser for ham, men også for hans familie.
Foto: UIP
Mange af os kender historien om Rudolf Nureyev som ofte er blevet betegnet som den største mandlige danser i ballethistorien. Man sidder nærmest på yderkanten af sædet hen imod slutningen af filmen, hvor dramatikken kulminerer. Filmen er stramt fortalt, og man kan ikke undgå at blive grebet af Nureyevs dilemma. Prisen for at realisere sig selv kræver hensynsløshed. Han er grundlæggende ikke et særligt sympatisk menneske. Han er kolerisk, urimelig og behandler sine venner dårligt, men med hans baggrund in mente og hans uomtvistelige kunstneriske talent accepterer man hans opførsel. Han kan noget helt specielt. Selv siger han, at han ville være den bedste ikke for egen, men for dansens skyld.
Foto: UIP
Den ukrainske danser Oleg Ivenko er overbevisende som Nureyev. Han siger: Når Nureyev gik på scenen levede han fuldt og helt sine roller… Han søgte sin inspiration i den klassiske malerkunst, bøger og mennesker, der inspirerede ham til altid at søge grænserne for sin kunst. Det fornemmer vi også i filmen, når han på de store parisiske museer nærstuderer de klassiske maleres værker, til brug for sin fortolkning af en ballet.
Bag filmen står den engelske og prisvindende skuespiller og instruktør Ralph Fiennes. Han er bl.a. kendt for film som The Engelske Patient og Schindlers List og har i øvrigt også en mindre rolle i White Crow.
White Crow er en rigtig god film om en af de største balletikoner nogensinde. Filmen vil nok særligt appellere folk, der er balletfans. Er det tilfældet, så er filmen et must.
Instruktør: Ralph Fiennes
Trailer: UIP
Premiere: 16. maj 2019