∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
The last Ship af Sting på Østre Gasværk.
Imponerende realisering af Sting-musicalen “The last Ship”.
Her er ikke meget at le ad, men man suges ind i det intense portræt af et lille samfund på den engelske østkyst tilbage i Margaret Thatchers dage, dvs, 1980erne.
Desværre er forestillingens tema alt for aktuelt nu og går derfor lige i hjertekulen. Hvad sker der, når alt det gamle brydes op til fordel for profit og morgendagens verdensorden? De gamle skibsværfter blev for dyre og kunne ikke konkurrere med Østen, og sådan er det også i dag, hvor europæiske bilproducenter må lukke, den danske svineproduktion går syd på etc. Emnet er kort sagt brandvarmt.

I modsætning til i 1980erne er verden fuldstændig uforudsigelig nu, ikke kun på mikroplan, men også på den store internationale scene. Men et er sikkert, de gamle samfundsstrukturer forsvinder.
Alle de tanker sætter musikeren Sting i gang med sin semiselvbiografiske ”The Last Ship”. Det gamle ”Police” medlem er blevet voksen, og musicalen ”The Last Ship” med barndomsglimt havde urpremiere i 2014 og i bearbejdet form 2018. Med forestillingen, der her synges og tales på dansk, er der Skandinaviens-premiere.

Musikken synes skrevet med hjerteblod, som et opgør og portræt af barndommens land. Musikken er harmonisk, primært med en fascinerende folk-music stemning, som holder sammen på det brogede portrætgalleri. Men var det ikke for instruktøren Thomas Agerholms evne til at samle et store ensemble og få dem alle til at skinne og yde deres bedste sammen med kollegerne, kunne det gå grueligt galt. Ligeså med scenografen Benjamin La Cour, der begynder at kende Østre Gasværks muligheder (og faldgruber). Flot ser det ud – og breder sig ud i rummet, som om 100 svejsere havde været i gang med at genskabe et skibsværft. Det fungerer fantastisk, og sceneskiftene fra pub til værft glider perfekt, mens kostumerne i bløde farver og tekstiler ikke stikker af. Her er ingen lunken teaterstemning, men ren oplevelse.

Det er en kollektiv forestilling i stort format, som jeg tidligere i mindre størrelse har oplevet ved lykkelige produktioner i Fredericia. Uden det forarbejde samt de gode sangere, der også kan performe, ville det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre så stort et projekt, hvor der i øvrigt også er 10 levende musikere. Det skaber stemning og respekt.

Fra Stings side er der tre, fire handlinger, så der er plads til lidt feel good og dårlig samvittighed på stolerækkerne: Værftets lukning, den fæle embedskvinde og den tidligere ejer er fjenderne, og heroverfor arbejdere og værkfører, som desværre er syg med lungekræft, som han har negligeret i kampens hede.

Oveni kærlighedshistorien om sømanden, der drog ud og først kom hjem 17 år efter til en kvinde, der ikke havde glemt ham og en datter på 16 år, men faderens død negligerede han.

For de modne elskende og datteren er fremtiden langt væk fra kystbyen måske lys, men det lille samfund på den engelske østkyst må have haft nogle hårde år i de seneste årtier, før de evt. kunne finde nyt fodfæste – hvis det overhovedet er sket i post-Thatcher-epoken.
The Last Ship fortjener at blive set af mange. Man kan vælge at lytte til musikken og lade sig imponere af teaterrummet, der midt i det hele sandelig også illuderer kirkerum, eller man kan standse op og reflektere over det særlige faktum, at historien gentager sig, og ingen bliver klogere. Heller ikke nu, hvor vi som nordeuropæere er dobbelttrængte: højtlønnede etc.

The last Ship fortæller en vigtig historie på en begavet måde — og så er det oven i købet nydbart, musikalsk som visuelt. Varm anbefaling.
The last Ship af Sting:
Det kunstneriske hold:
Instruktør / Thomas Agerholm
Kapelmester / Martin Konge
Scenografi / Benjamin La Cour
Koreograf / Rebekka Lund
Lysdesigner / Jonas Bøgh
Lyddesigner / Tim Høyer
Nyt manuskript af / Lorne Campbell
Baseret på originalt manuskript af / John Logan & Brian Yorkey
Oversætter / Helle Hansen
Orkesterarrangementer / Rob Mathes
Originalproduktion af Karl Sydow på Northern Stage,
Newcastle, 16. marts 2018
Forlag / Nordiska
Musikere / Mads Granum, Valdemar Littauer Bendixen, Steffen Schackinger, Rumle Langdal, Christian Sekjær, Lars Daugaard, Mikkel Schnettler.m.fl.
Medv. Bl.a. Niels Skovgaard Andersen, Kristine Yde Eriksen, Morten Lützhøft, Xenia Lach-Nielsen, Hanne Uldal, Jon Lange, Dan Zahle, Pelle Emil Rex Hebsgaard m.fl.