∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Tetsumi Kudo, interessant japansk besøg på Louisiana.
Tetsumi Kudo, en tidlig miljøaktivist!
Aldrig har græsset været grønnere, sagde museets direktør Poul Erik Tøjner ved introduktionen til udstillingen med japaneren Tetsumi Kudo. Men det var egentlig en trist konstatering, for museet har været lukket i flere måneder, så naturen har kunnet folde sig ud. Svenskerne og andre udenlandske turister må endnu ikke komme til landet. Men heldigvis har Louisiana med forskellige gennemtænkte løsninger gjort museet sikkert for alle os andre. Og nu åbner en udstilling, som har været længe undervejs.
Bliv ikke flov, hvis navnet Tetsumi Kudo ikke lyder bekendt. Jeg kendte ham ikke, og det samme var vist tilfældet for den unge museumsinspektør Tine Colstrup, da hun i museets depot for få år siden fandt to værker fra 1970erne, indkøbt efter en udstilling med en række japanske kunstnere i de tidlige 1970erne.
Tesumi Kudo, (1935-1990) var født i Japan og gjorde sig tidligt så bemærket som kunstner, at han 27 år gammel fik et stipendium til Paris. Her blev han bekendt med tidens kunstnere i begyndelsen af 1960erne, men han fastholdt sin egen identitet. Og det forunderlige er, at hans værker fra 1960erne og 1970erne synes alt for moderne og snydt ud af vor tids største problem: Forurening. Endnu mere paradoksalt fremstår nogle af hans former i de meget absurde assemblager (sammenstillinger), som han skabte, at være under inspiration af Corona. Men hvordan kunne han vide…? Med i sin sociale og kulturelle bagage bar Kudo Hiroshima-tragedien, hvor en atombombe faldt i august 1945. Han var 10 år gammel, og i et moment blev verden mere bevidst, og enhver uskyldig drøm om en fremtidig sund, global sameksistens forsvandt.
Kudos skulpturelle værker viser forurening og angst manifesteret i mareridtsagtige 3 dimensionelle billeder skabt med en japansk detailorientering. Små bure med deformerede plasticgenstande er stillet rundt om på udstillingen. På afstand synes de næsten smukke i deres mange og lysende farver, men tæt på bliver burene gruopvækkende. Deformiteter af enhver art indespærret bag gitre. Hvad, der også tynger hans værker, er en mærkværdig fallosfascination. Den er svær at forstå og acceptere, men viser måske bl.a. hen til en nedbrudt og usund maskulinitet, som han baksede med. Feminister kan ånde lettet op. Her er kun svaghed og undergang at skue. Verden er ved at gå under, set med en mands øjne.
Det er en lille udstilling, men koncentreret og fint sat op og gennemtænkt med lånte værker, der supplerer museets egne to værker. Det ene, som er et af de markante hovedværker på udstillingen, er også en sammenstilling: En rund halv glaskugle og indeni et landskab med potteplanter med deforme gevækster ( artificielt fremstillet) og et alt for vellignende hoved af den rumænsk/franske absurde dramatiker Eugene Ionesco: ”Pollution – Cultivation – New Ecology (Portrait of Ionesco)” er titlen på værket fra 1970-71.
Ikke mange tænkte på forurening for 50 år siden! Kudos forhold til Ionesco synes i øvrigt lidt kryptisk. Ionesco er ikke mindst kendt for skuespillene ”Enetime”, ”Den skaldede Sangerinde” og ”Stolene”, og han blev sammen med Samuel Beckett næsten synonym med det, der senere betegnedes som det absurde teater. På et tidspunkt mødte Ionesco og Kudo hinanden, og efterfølgende brugte Kudo vennen Ionesco som symbol på vestlig dekadence.
Et par rum har fluorescerende lys, som synes både attraktivt og næsten dødbærende. Nogle meget lange blomsterhoveder svajer i et hjørne og giver mærkelige associationer, men smukke er de. Og tidløse.
Udstillingen er ikke som sådan publikumsvenlig, men det er interessant at møde en kunstner, der synes så nutidig, når det er 50 år gamle værker. Ikke uden grund er forskellige museer ved at genopdage Tetsumi Kudo, der i en alder af kun 55 år døde af kræft i 1990.
Der er et engelsksproget katalog udgivet af Louisiana med underskønne fotografier og en artikel af kuratoren Tine Colstrup. Teksten er ”fagfællebedømt”, hvilket lægger en vis dæmper på formidlingen og sjældent fremmer forståelse for et alment publikum. Til gengæld er hele kataloget det, der på nudansk vist hedder ”lækkert” og fremstår på den mest attraktive måde i stærke farver og uden ryg i indbindingen, således at man på japansk vis ser tråden, som holder siderne sammen. Ganske fikst.
Udstillingen: 5.juni 2020 – 10.januar 2021.
Ps.Museet har nye åbningstider: 9-23, mandag -lørdag og 9-18 søndag. Men der skal bestilles ”plads” i bestemte tidsintervaller, ellers kan man ikke komme ind. Se hjemmesiden.
’Nb: Se snart Kulturkupeens sommerserie: “Guide til danske museer”:.
Første artikel bliver om Louisiana!