∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Teaterkoncert C.V. Jørgensen på Aarhus Teater.
Endnu en teaterkoncert, endnu et glad publikum, endnu et fint show skabt af Nikolaj Cederholm bakket musikalsk godt op af Kåre Bjerkø. Men er det ved at blive en vane? Og er selve genren nået til et punkt, hvor det kan være svært, i hvert fald for teaterveteranerne, at forny sig selv?
Det er den følelse der hurtigt indfinder sig hos én i salen på Store Scene i Aarhus.
Men måske er det også lidt unfair, for publikum har jo nok ikke fulgt Cederholm igennem årene. Til gengæld kender de C.V. Jørgensen, den gamle veteran i slægtskab med Bob Dylan, der slog igennem tilbage i 1970erne og så kom igen og igen. Det er ikke en medie-imødekommende mand, der har stillet op i TV shows og til interviews, snarere en tilbagetrukken kunstner, der har været så arbejdsom, at han med års mellemrum har fået nye gennembrud, senest ”Fraklip fra det fjerne” i 2002. Dengang var han ikke så gammel – omkring de 50 år, nu er han blevet mere moden og spiller vist stadig.
Nu har C.V. Jørgensen fået sig en teaterkoncert, skabt af Nikolaj Cederholm, som med ”Gasolin” tilbage i 1994 gjorde genren populær. Tidligere havde ikke mindst Bellevue Teatret med stor publikumssucces produceret en række musikforestillinger i samme stil. Men det er gået i glemmebogen.
C.V. Jørgensens tekster er reflekterende, indimellem politiserende, men i denne teaterkoncert er det desværre svært at høre de kvindelige skuespillere. De artikulerer ikke med henblik på at tydeliggøre teksten, søger snarere en sound, og det er ærgerligt. Hos mændene går det bedre, og musik og tekst smelter sammen. Men det er såmænd ikke fordi der er mange ørehængere, det er snarere en behagelig lyd, C.V. Jørgensen og Bjerkø har skabt.
En teaterkoncert er afhængig af en række faktorer: Den originale musik skal være ”kendt”, de nye musikarrangementer må gerne være fortolkende, men de skal være overbevisende, skuespillerne skal fungere som et team, hvor ingen stikker for meget af og så det allervigtigste – iscenesættelsen skal via en original og nyfortolkende scenografi skabe en samlet historie – aldrig set eller hørt før.
Med udgangspunkt i C.V. Jørgensens sange er grundlaget i orden. Bjerkøs arrangementer er altid suveræne, men de unge skuespillere, inklusive veteranen Mark Linn, synes ikke så afklarede med deres figurer og hele set-uppet, der er svært at placere æstetisk. Hvor er vi? Hvornår?
Mændene er i bløde, gyldne habitter, men på et tidspunkt, allerede i første afdeling, smider de tøjet, og er i hvidt undertøj – pigerne ligeså. Det virker lidt påtaget. Pigerne er også i gyldne farver, men mere arbejdsdragtagtige og svæver tidsmæssigt i 1930erne. Hvorfor? – Og så er der de sædvanlige gimmicks med for store frakker a la hjemløse mænd i New York, og ligeså når rigtig laaaange frakker hejses op og ned. Hvorfor? Er de vendekåber eller er det bare et påfund, som i øvrigt er set flere gange i de senere år i forskellige teaterrelationer.
Det virker som om scenografen Jon Stephensen ikke har fået frie hænder nok.
I anden del kommer der mere drøn på musik og aktører. Nu introduceres laserlys(?). Det fungerer fint, men mærkeligt, at det ikke er med fra starten. Lyset kommer til at stå i en tidsmæssig kontrast til kostumerne, der er lidt retro. Og sådan kan man blive ved. Også nogle meget spektakulære kasser, som sangerne får lov at opholde i, fungerer som en god variation, men hvorfor? Også kasserne er set før.
Er man en novice ud i teaterkoncerter, er dette C.V. Jørgensen–show helt ok, men har man fulgt genrens udvikling, kan man nok blive lidt skuffet.
Teaterkoncert C.V. Jørgensen skabt i et samarbejde imellem Aarhus Teater og Aveny-T. kommer til København i foråret 2021.
Tekst og musik C.V. Jørgensen
Koncept og iscenesættelse Nikolaj Cederholm
Musikalske arrangementer Kåre Bjerkø
Scenografi Jon Stephensen
Lysdesign Jonas Bøgh & Sune Verdier
Kostumer Line Bech
Koreografi Anja Gaardbo
Medvirkende Nive Nielsen, Nana Schwartzlose, Carl-Christian Riestra, Tue West, Simone Tang, Johan Klitgård, Mark Linn, Emil Prenter, Siff Vintersol