(Ingen stjerner)
Kommenteret af Ulla Strømberg.
Takt og tone – en venlig bagatel. Rialto under Nørrebro Teater prøver sig frem. Nogle skuespillere har fået stedet som tumleplads for et år og denne gang er overskriften ”Takt og Tone”.
Med Maria Rich og Peter Zandersen på scenen spilles en flink, hjemmestrikket tekst, som er skabt sammen med instruktøren Kamilla Wargo Brekling. Der er flow over forestillingen, som i starten virker sød og munter, selv om den indimellem bliver unødvendig latrinær og barnagtig. Men så den evindelige publikumsinvolvering, som egentlig ikke rigtig bruges til noget, men er med til at skabe uro på tilskuerpladserne og lettere rod på scenen, når 15 mennesker skal bænkes for at illudere bryllupsgæster.
De to skuespillere starter, som om de skal gennemspille hele Emma Gad: hvad må man sige? Hvad skal man gøre? Men hurtigt løber det lidt ud og bliver til længere, improviserede scener, som kendes fra dramaskoler på alle niveauer over hele verden. Det er sjovt for de medvirkende, men er det nok?
Der savnes ambitioner og noget på hjerte. Teater må da gerne handle om liv og død. Det er altså ikke nok, at man møder nogen i bussen og ikke ved, hvad man skal sige til dem, når man efterfølgende bliver inviteret på middag. Og det er også trættende med de evindelige borde med hjul under, som Rialto for tiden excellerer i. Kom nu ud af det prøvelokale!
Hvis Nørrebro Teater virkelig har råd til at køre Rialto Teatret og servere flink underholdning, er der et eller andet galt med vores tilskudssystem. For det kan jo ikke løbe rundt uden statstilskud – men er det nødvendigt teater? Nej.
Derfor et godt råd til Rialto: Skrue ambitionsniveauet op, find nogle væsentlige tekster og giv publikum det bedste, I har. Det her er for nemt – og nu er vi snart ved sæsonens slutning!
Med: Maria Rich og Peter Zandersen
Manuskript: Emma Gad og Kamilla Wargo Brekling i samspil med de medvirkende og Karina Dichov Lund Instruktion: Kamilla Wargo Brekling Koreografi: Karina Dichov Lund Scenografisk konsulent: Helle Damgård