Kommentar af Ulla Strømberg.
Dagens triste og urimelige besked, inden for det kulturelle, var bekendtgørelsen af, at Søren Østergaards Zirkus Nemo er gået konkurs. Det er trist, det er synd og det er også uretfærdigt.
Zirkus Nemo har igennem alle årene stået for noget helt specielt i dansk kulturliv. Og det er netop kultur – og ikke kun underholdning. For Søren Østergaard er en eminent skuespiller med en vild fantasi. Han har blot valgt at blive inden for den såkaldte zirkusgenre, der er meget mere end cirkus.
Danske kulturpolitikere (eller er det deres rådgivere? Og hvem er de?) har siden kulturministeriet blev en selvstændig enhed i begyndelsen af 1960erne og fødslen af Statens Kunstråd med diverse knopskydninger styret kulturen og med udslagsgivende stemme kundgjort, hvad der var fint, og hvad der var kunst og kultur, og hvad der ikke kunne finde nåde for deres øjne.
De har indtil sidste år besluttet at cirkus ikke kan støttes, hvorimod dårligt musikteater, dårligt danseteater, dårligt taleteater etc. er acceptabelt og ikke mindst hvis det tilsyneladende er ”nyskabende”. Så har alle aktive krav på støttekroner og dermed en bedre sikring imod konkurs.I tilfældet Zirkus Nemo er det i øvrigt meget få millioner kroner, som bl.a. skyldes Corona og senest en alt for våd sommer, der ødelagde telt m.m. Det er ikke overforbrug eller reklamepenge, som nogle teatre er gået ned på, men alligevel genopstået efterfølgende med hjælp fra det offentlige.
Igennem årene har jeg set så meget ringe teater med mange støttekroner i ryggen, at jeg gang på gang har undret mig og faktisk også ophidset mig. Der findes nemlig tilsyneladende ingen kontrolinstanser, der kan stoppe den offentlige tilskudsstrøm ved den meget ringe ”kunst”.
Omvendt var bl.a. Søren Østergaards 25 års jubilæums Zirkus Nemo-Show i 2023 noget af det mest raffinerede og begavede, jeg og mange andre har set i flere år. For Østergaards forskellige fiktive figurer gav sig endnu engang til kende med knappe og præcise sketches.
Det er ikke ”kunst” efter dansk normalstandard, men hvad er det så en nation skal samles om og vil støtte?
Svaret kender alle fagfolk og ikke mindst dem, der år efter år søger og modtager midler fra Kulturministeriet. Det støtteværdige følger nemlig visse trends.
For øjeblikket vil det være svært at få nej til et projekt, ”som er tværkunstnerisk og normbrydende og omhandler kvinder, udsatte, ekskluderede personer præsenteret i en inkluderende og undersøgende kontekst, som lægger op til en fremmende dialog imellem scene og sal på tværs af køn, etnicitet og alder”.
De rette ord, de rette nationaliteter og køn kan ofte være udslagsgivende for at blive fundet værdig til økonomisk sikkerhed. Men hvis man som skuespilleren Søren Østergaard, der allerede for mere end 27 år siden besluttede sig for at betegne sin teatervirksomhed Zirkus, er man og teaterinstitutionen stemplet ikke-støtteværdig.
Til gengæld har Østergaard igennem alle årene glædet hele landet, når hans smukke, omrejsende cirkuskaravane drog ud i sommerlandet.
Det må have været hårdt. Det har helt sikkert været næsten umenneskeligt både at være drivkraft, hovedkraft, opfinder, tovholder etc., men hvor har Søren Østergaard skabt glæde og smil.
Bager Jørgen er en person i den blødere ende – Smadremanden slår hårdt ned på folk. Alligevel kom han til højbords og fik lov at underholde toppen i Danmark for at hylde Dronning Margrethe. Søren Østergaard har fået ridderkors- men de kulturelle bag skrivebordene (eller computerskærmene i Kulturministeriet) lader sig ikke anfægte- de ved, hvad der er kunst – nycirkus er, men zirkus er ikke!
Søren Østergaard og medarbejdere fortjener al mulig tak og hyldest og på samme niveau er der også en række danske revyfolk, der heller ikke finder nåde for det kulturelle skrivebordsarmé. Er det ikke nu, der skal gøres oprør imod kulturverdenens støttesystem. Det danske teater-støttesystem bør undersøges – og nye kriterier stilles op – inklusive vedvarende check af kvalitet. Zirkus og revy fra øverste hylde bør fremover tilgodeses på mere permanent basis.
På falderebet bør Søren Østergaard vide, at vi har været dybt taknemmelige i alle de mange år og den årlige københavnerpremiere hos Zirkus Nemo har været et af teaterårets højdepunkter!
( NB. i 2024 gav kulturministeren et særligt tilskud til fem udvalgte cirkus’er – herunder Zirkus Nemo – det var et engangsbeløb.) Se: https://kum.dk/aktuelt/nyheder/en-tiltraengt-haandsraekning-til-danmarks-cirkusser
Se anmeldelsen af jubilæumsrevyen 2023: https://www.kulturkupeen.dk/zirkus-nemo-2023/