Anbefaling.
Af Ulla Strømberg.
Tage Andersen – man må godt være en krukke – portrætbog af Elisabeth Saugmann.
Forsiden viser bogens hovedperson: blomstermanden eller som bogen kalder ham, blomsterkunstneren Tage Andersen, i et smukt væksthus med grønt omkring.
Det er en overraskende velskrevet portrætbog, som journalisten Elisabeth Saugmann har bedrevet om sin gode ven Tage Andersen, blomstermanden, som i årtier har været helt sin egen i ikke mindst Danmark og Sydsverige.
Det specielle ved Tage Andersen er hans evne til at skabe en næsten fortryllet verden med blomster. Dette univers, som i mange år har kunnet opleves i hans butik og ”museum” i Ny Adelgade i København, står i grel kontrast til den ret banale og kyniske verden, vi andre lever i.
Men Tage Andersen er ikke en drømmer. Tværtimod. Han er en hårdtarbejdende jyde, der tidligt fandt sin vej igennem livet.
Som uddannet konditor var det dog blomsterne, der fascinerede ham. Før han var 20 år, havde han egen blomsterforretning i Kjellerup, barndomsbyen. Byen var dog for lille til at at rumme de mange drømme, så næste adresse var Viborg, og snart gik turen til København, til byens hjerte, Kongens Nytorv.
Bogen sammenligner ham uden skrupler med en H.C. Andersen.
Først overtog Tage Andersen en kendt blomsterbutik, men fra midten af 1980erne var det i helt eget regi i Ny Adelgade. Her blev de friske blomster til dels udskiftet med tørrede og hjulpet på vej af glaskunst og mange andre materialer for at skabe en drømmeverden, hvor der også blev plads til fugle i bur.
Bogen tegner et meget kærligt portræt af jyden, der selv designer det meste, lige fra tøjet i lærred, læder og eventuelt vadmel, smukt afstemt i jordens nuancer, til hele interiører – også hos private.
Tage Andersen har været vidt omkring, skabt teaterdekorationer, indrettet restauranter og butikker og iscenesat store selskaber, som ”de kendte” har deltaget i.
Elisabeth Saugmann og en række ”vidner, bl.a. balletdanseren Vivi Flindt, fortæller varmt om blomstermanden, og bogen understreger gang på gang, at der var noget helt særligt i miljøet omkring Tage Andersen og andre kendisser dengang i 1980ernes københavnske selskabsliv. Beretningerne konkurrerer med de afbildede opsatser i et meget blomstrende sprog.
Men jeg kan trøste andre, der måske ærgrer sig over, at det beskrevne jetsetliv er gået deres næse forbi. Jeg oplevede heller ikke noget hyppet liv i 1980erne, på trods af at jeg er ærkekøbenhavner. Det må have været for en lille, bitte inderkreds. Det var en anden verden end den, de fleste levede i.
Bogen er mere end sympatisk, og overordnet er det vel historien om, hvor langt og hvor lykkelig man kan blive, hvis man følger sin næse og står tidligt op – og i øvrigt er god til at vælge medarbejdere.
Et interessant københavnerbillede foldes ud, men bogen får ikke givet stikord til en dybere forståelse af Tage Andersens visuelle verden. Hvad søger han? Er det noget spirituelt, er det ren visualitet, er det noget helt tredje?
Jeg skal ikke klandre forfatteren for det. I slutningen af 1980erne forsøgte jeg i et radiointerview at komme tættere på hemmeligheden bag blomsterværkerne, men det lykkedes ikke at få mesteren til ”at sætte ord på”. Tage Andersens verden er og bliver et mysterium og et ganske eventyrligt et af slagsen.
Udkommet efteråret 2023.
Forlaget: Momenta