∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Tændt” er ikke teater i gængs forstand, men snarere en serie tableauer, som ikke nødvendigvis hænger sammen, men alligevel har en lyserød tråd. Det lyder kryptisk? Ikke mærkeligt, for ”Tændt” er en forestilling, der stritter i mange retninger. Nogle øjeblikke er det stilfærdig naturalisme, som så afløses af ren dada, i andre momenter virker forestillingen snarere som løssluppen underholdning ved Fysioterapeutforeningens nytårsfest.
To modne kvinder i ens, sort tøj, pæne bluser og nederdele, står og fumler med noget lys og et par ledninger. Der er ikke lys i den ene projektør. Den er ikke ”tændt”(!) Men så skiftes forlængerledningen ud – og vupti: Der kommer lys, og forestillingen kan begynde for anden gang. Dialogen er lige ud ad landevejen, på det jævne – som mit referat.
Næste sekvens: De to kvinder kommer frem uden tøj på, bortset fra en sort snor om maven, der skal holde deres mikrofoner. Begge har en prosaisk tekststrøm, hvor de præsenterer deres kroppe med slappe bryster, baller – og maver. De er hverken tykke eller tynde. Lyset er i den gullige ende, så det ser sommerligt ud. Vi kommer til at se mere krop igennem resten af forestillingen, men denne nøgenhedsdemonstration virker gammeldags og leder tankerne hen på Lene Adler Petersen på Børsen i 1969, nøgen med et kors.
tændt. Teater Momentum, Husets Teater m.fl. Pressefoto.
Fra nu af er det primært lydsiden og et par visuelle scener, der tager over og skaber stemningen. Teksten af de to medvirkende, Helene Kvint og Line Svendsen, giver ikke så meget, selv om de i et par monologer prøver at nærme sig begrebet lyst – tændt – med blikket rettet mod publikum.
Det overraskende findes i Rosa Lux’ lydside, der både er poetisk og afvekslende og af og til afbrudt af mere elektroniske lyd – langt væk fra egentlig musik. Hele den auditive univers er behageligt og overraskende. Ligeså med scenografien mod slutningen, hvor kroppene bl.a. omvikles med tape, hvorved den bløde krop blev deformeret. Siden kommer nogle spændende sandfarvede papirgevækster, der kan ligne halve krinoliner. De får lov at spille forskellige ”roller”, bl.a. med dameben i sorte sko og former a la rokokokjoler. Fint fundet på af Astrid Randrup, dog med reference til Julian Juhlins scenografi til en cabaret på Riddersalen for et par år siden. Men det er tilladt at blive inspireret. Mod slutningen går lyd og billede op i en højere enhed, mens ordene er sluppet op. Begrebet tændt, (slukket) når derfor ikke at blive fulgt til dørs eller elektriker.
”Tændt” er vist tænkt som en feministisk forestilling om kvinders sanselighed. Jeg havde dog svært ved at finde frem til den eller de følelser og fornemmelser. En ungdomsklasse blandt publikum tog forestillingen fra det muntre hjørne og fnisede, når damerne var uden tøj på. Sådan kan man jo også opleve teater i disse tider, hvor alt skal afprøves – og helst med publikum på.
Forestillingen er en co-produktion imellem Teater Momentum, Husets Teater, Teater Katapult og Kvint og Svendsen, som lige netop er de to medvirkende kvinder, der også har fået ideen til det hele.
Normalt kan samarbejder være gode. Der er ekstra penge, flere publikummer og mange kritiske øjne. Men det kan også betyde, at ingen tør beslutte den kunstneriske retning. Sådan har det måske været her. Det undrer mig, at der ikke er justeret mere efter premieren i marts hos Momentum i Odense. På den anden side ligger forestillingen måske i forlængelse af de forsøg og tilløb som Husets Teater har taget i de seneste par år under Jens Albinus’ ledelse, hvor ordene ikke nødvendigvis har haft den grundlæggende betydning, men hvor krop og bevægelse har været af mere eksperimentel karakter. Og det har jeg kun sjældent følt som væsentligt teater, men snarere som laboratorieøvelser eller drama school sessions. Her hører “Tændt” også hjemme.
(Vedr. fotos: Det er interessant at der kun er fotos af den sidste del af forestillingen, men ikke de forløb hvor kvinderne har sort tøj eller ingenting på og blot taler.)
Medvirkende & idé Helene Kvint & Line Svendsen
Komponist Rosa Lux
Lyddesign Pelle Skovmand
Scenografi Astrid Randrup
Instruktør Nina Kareis
Lysdesign Anna Maria Clementine Waldelius
Kostumedesign Hanne Mørup
Sexolog Lucy Vittrup
Afvikling Mathilde Niemann Hyttel
Producent Gitte Nielsen
Assistent Karla Hauch Wald
Fotos: Anna Maria Clementine Waldelius