∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Svantes lykkelige dag – Benny Andersens absurde univers på Nørrebro Teater.
“Om lidt er kaffen klar”. Sådan lyder slutordene i Benny Andersens mest kendte og folkeligste sang. Men tag ikke fejl. Nedenunder lurer absurdisten m.m., Benny Andersen, medlem af Det Danske Akademi og mand for selv at sætte sig til klaveret og lade Poul Dissing hyle ordene ud.
Derfor er det mere end ambitiøst af instruktøren og manuskriptforfatteren Niklas Bendixen og Nørrebro Teater at sætte “Svantes lykkelige dag” på scenen. Manuskriptet er primært skrevet efter en roman, og det er nok grunden til, at vi får flere ord og færre sange end forventet.
Det er dristigt at ville koge Benny Andersen ned til 2 timers forståeligt teater. Her hjælper de revytrænede skuespillere Anders V. Bertelsen og Lise Baastrup selvfølgelig.
Scenografen Julian Juhlin, der har evnen til at spørge: Hvad er det vigtigste? har valgt en lille due, altså fuglen, som indbegrebet af danskhed. Derfor får alle en due på taget – eller hovedet.( Og ikke rotter på loftet). Der er halm i træskoene og birketræer i bagrunden, fordi Svante var indvandrer fra hinsidans. Flot ser det ud, men harmonerer måske ikke hele tiden med teksterne, der trækker i en anden retning. Svante blev en gang væk fra sine forældre på Malmøbåden, og kom siden ind i Benny Andersens liv. Benny brugte ham – for derefter vist at skille sig af med ham på et tidspunkt – altså i den ikke-virkelige verden.
For der er netop intet konkret i Benny Andersens digte – jo, så forbasket meget og så alligevel ikke .Men som alle komikere er Benny Andersen også melankoliker, med hang til portere – eller også er det Svante?
Der kan siges uendelig meget om det. Faktum er, at forestillingen på sympatisk vis forsøger med Bertelsen som både Andersen, Svante og andre (?) iført regntøj at formidle noget, der måske ikke skal pindes ud. Lise Baastrup gør, hvad hun kan i rollen som alle de kvinder, Benny Andersen, Svante og andre mænd har elsket og hadet – og hun bliver også psykiateren m.m.
Hendes kostumer skifter og de ender i det rene cirkus, mens hverdagskjolerne i starten er overraskende misklædende. Oveni ses det nye folkekor, som får lov at spankulere, men desværre ikke synge så meget, mens tremandsorkestret lidt sent kommer i gang for derefter ret bombastisk at formidle Benny Andersens og måske også andres kompositioner.
På sine egne præmisser er forestillingen både smuk, sød og hyggelig. Publikum klukler.
“Svantes lykkelige dag” synes at være tilforladelig, med flot lys, gode skuespillere og ok musik, men tænker man efter, er indtrykket faktisk diffust – også sammenlignet med de stilfærdige koncertarrangementer, som jeg har oplevet, hvor den vidunderligt milde Benny Andersen selv sidder ved klaveret og en vild Dissing synger.
ANDERS W. BERTHELSEN, LISE BAASTRUP OG NØRREBRO TEATERS FOLKEKOR SAMT MUSIKERNE SØREN GRAVERSEN, ANDERS BIRK OG THOMAS HAMILTON
Instruktion og dramatisering: Niclas Bendixen Scenografi og kostumer: Julian Toldam Juhlin Musikarrangør og kapelmester: Søren Graversen