Kommentar af Ulla Strømberg.
Åh nej, endnu et folkemøde, endnu engang skrigende tv- reportager fra kajen i Allinge havn, men værre er det, at vi i demokratiets navn endnu engang bliver taget ved næsen.
Ideen var både god og sød, da Bertel Haarder foreslog, at Bornholm skulle kopiere det svenske eksempel. Men den pæne, nuværende kultur- og kirkeminister havde næppe forestillet sig, at der ville gå både spin, business og værst af alt: snobbisme i folkemødet.
Nu, fem år efter starten, er det tydeligt at se udviklingen. Lobbyister og journalister, ikke mindst fra DR, TV2 og 24/7 og de store aviser, har sat sig på hele folkemødet og, værre endnu, tjener kassen på det. I Politiken i dag, d.16.6., beskrives tydeligt, hvordan kommunikationsvirksomheder køber teltpladser til fast pris af Folkemødet og så sælger dyre, færdige debatpakker med kendte ”TV-profiler” som ordstyrere. Og er man en sundhedsorganisation eller eksempelvis TDC, har man penge nok til at købe sig taletid og reklameplads. I demokratiets navn.
Der er bare overhovedet ikke noget demokrati i Allinge.
En morsom pointe er nu, at Bornholm gerne vil have del i den økonomiske kage, men ikke kan få lov, fordi en regionskommune ikke må drive kommerciel virksomhed. De skal nok snart finde en løsning.
Kan vi være tjent med, at det licensfinansierede DR lader sine medarbejdere profilere økonomisk på deres kendthed og sammenblander rollerne som objektive journalister med at være lejesvende for interesseorganisationer? Og ligeså med 24/7? TV2 har nok et andet moralkodeks og ligeså Politiken, der plejer at kører et stort og imponerende program i en kulturradikal ånd.
Men den gamle næsten offentlige institution TDC har tilsyneladende så mange penge på PR kontoen, at de kan gennemføre fem store debatter med ministre og partiformænd. Så er den lobbyisme klaret, godt hjulpet på vej af Martin Krasnik, Jens Gaardbo og Cecilie Beck fra henholdsvis DR og TV2. Hvem har talt om uafhængig journalistik I DR og TV2?
Øv, siger jeg. Og det er ikke fordi vejen til Bornholm er for lang, at jeg bliver hjemme. Var med for et par år siden, og det var en stor skuffelse. Politikerne så kun efter tv- kameraer – kendisjournalisterne solede sig i opmærksomhed, og lobbyisterne løb rundt overalt. Ukendte politikere spankulerede op og ned ad kajsiden i håb om at blive opdaget.
Folkemødet er ikke noget folke-møde.