∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Sådan skaber afmagt vold.
En historie om suffragetterne i starten af forrige århundredes London.
Af Tom Harpøth.
Filmen Suffragette handler om vaskeriarbejderen Mauds liv med arbejde, mand & barn i starten af forrige århundredes East End i London. Eller: Filmen Suffragette handler om britiske kvinders kamp for stemmeret i starten af forrige århundrede. Eller: Filmen Suffragette handler om, hvorledes en politisk radikalisering af en hel gruppe mennesker (læs: kvinder) finder sted på grund af andres (læs: mænds) voldelige undertrykkelse og/eller ligegyldighed.
© United International Pictures
Maud har arbejdet, lige siden hun var 12 år. Hendes liv består af arbejdet på vaskeriet, arbejdet med at lave mad og føre hus, arbejdet med at passe sin mand Sonny og deres fælles barn, George. Så der er rigeligt at se til. Men de tre har det, om end fattige, fint og trygt sammen. Hendes liv ændres dog, da hun ved et tilfælde bliver talskvinde for sin arbejdsplads ved en tale til Lloyd George på et møde i Underhuset. Da mødet senere konkluderer, at der ikke er behov for kvindelig stemmeret, udbryder der uroligheder, som nedkæmpes med stor brutalitet af politiet. Mauds vrede vækkes ved disse urimelige handlinger.
Hendes mand, Sonny, som arbejder på samme vaskeri som Maud, oplever en stigende hån fra både arbejdsgiver og medarbejdere over, at han ikke kan styre sin kone. Han ender med at bortvise hende fra hjemmet og sønnen samtidig med, at hun fyres fra sit arbejde.
© United International Pictures
Her viser suffragette-bevægelsen sin styrke ved at skaffe Maud husly og penge til fornødenheder. De bliver hendes sande venner og fortrolige. En politisk bevægelse, der favner alle samfundslags kvinder, til samlet front mod mænd og især mandlige magthavere. Der tages konstant skrappere midler i brug fra begge sider af denne konflikt. Overklippede telegraftråde, bombesprængte postkasser og ikke mindst husafbrænding bliver det foreløbige klimaks.
Kvinderne ved, at deres mål er at informere offentligheden om deres gøremål, og magthaverne ved, at det gælder om at tie bevægelsen ihjel. Og dødsfald må på ingen måde forekomme blandt kvinderne. Det vil skabe furore og martyrer for bevægelsen.
© United International Pictures
Filmen bæres af fornemme skuespillerpræstationer, hvor især Carrey Mulligan (som Maud) skal fremhæves. Hun præsenterer en både sårbar og stærk personlighed med sans for familiens intimitet og for samfundets rådne magtapparat. Hun er i tvivl om, hvilken vej hun skal gå i starten, men vælger at gå fuldt ind for retfærdighed med kolossale omkostninger for sig selv og sin familie. Meryl Streep har en mindre rolle i filmen som Emmeline Pankhurst, suffragetternes forkvinde. Og hun er jo altid god.
© United International Pictures
Fotograferingen er mesterlig, optaget med håndholdt kamera i realistisk skummelt lys fra gadelamper eller stearin- og tællelys. Og der skabes action, så man som publikum nærmest befinder sig under politihestenes hove under demonstrationer. Man bliver betaget og indigneret. Folketingets medlemmer burde tvangsindlægges til en forevisning af filmen på Borgen. Den er en mønsterinstruktion i hvorledes radikalisering opstår og udvikler sig. Noget, der skete for hundrede år siden, og som bekendt sker rundt om os alle i vore dage.
Titel: Suffragette
Instruktion: Sarah Gavron
Varighed: 106 minutter
Premiere over hele landet: 26. november 2015