Kommentar af Ulla Strømberg
Det Kongelige Teater streamer ”Nøddeknækkeren” – igen, igen og tusind tak for det.
Livet er ved at blive som et andet ludospil, hvor man selv er blevet den uheldige brik, der stemmes hjem. Og vi står næsten som sidste år, men er bare lidt mere angste for smitte m.m.
Det er godt, at teatrene er lukkede, men det er mindre godt, at så meget andet som fitnesscentre og cafeer fortsat er åbne og kan viderebring.e smitte. Men det er vist politik, og så må jeg som menigmand ikke have en mening.
Heldigvis er Det Kongelige Teater hurtigt ude igen og har rettigheder i orden. Derfor streames endnu en gang den fascinerende juleballet ”Nøddeknækkeren”. Det er en flere år gammel version, som jeg har skrevet om nogle gange. Den er ganske britisk i sin indpakning, Men Balanchines trin er smukke – og danserne ser ud til at kunne lide balletten. Så glem de lidt for taftagtige kjoler og det sukkersøde mod slutningen. Vi er bare taknemmelige for nogle timers glemsel.
Her er linket:
Og her er henvisninger til mine gamle kommentarer til netop denne opsætning:
https://www.kulturkupeen.dk/noeddeknaekkeren-paa-det-kongelige-teater-repremiere/
Og glem ikke – det er gratis – for vi har allerede betalt skat og dermed været med til at finansiere Det Kongelige Teater.