Omtale af Eva Zierau.
Enten er man til dem eller også er man ikke. STAR WARS filmene. Disse ekstremt action fyldte film om kampen mellem de gode og onde kræfter. Sidste skud på stammen er STAR WARS: THE RISE OF SKYWALKER, der er afslutningen på en triologi der også består af STAR WARS:THE FORCE AWAKENS(2015) og STAR WARS: THE LAST JEDI(2017). Der er i alt produceret ni STAR WARS FILM. Den første film ET NYT HÅB havde premiere helt tilbage i 1977. STAR WARS filmene er verdens største filmserie.
Foto: The Walt Disney Company
STAR WARS:THE RISE OF SKYWALKER omhandler både den nære historie om personlige relationer mellem figurerne og den store historie om kampen mod universets onde kræfter. Filmen varer142 minutter. Der forekommer en del gentagelser både visuelt og indholdsmæssigt.
Filmen begynder med ordene: For lang tid siden I en fjern galakse. Indgangsteksten til alle STAR WARS filmene.
I en stor del af filmen befinder vi os i underverdenens mørke rige. Ikke mindst i slutningen, hvor vi er vidne til en meget lang kampscene med rumskibe og lyssvær.
Foto: The Walt Disney Company
Hører man ikke lige til de millioner trofaste fans af Star Wars universet, kan man godt blive lidt mat i koderne af et hav af karakterer og et hæsblæsende tempo med non stop action. Personligt savnede jeg noget karakterudvikling.
Bag filmen står instruktør og manuskriptforfatter J.J. Abrams, som også stod bag den første del af SKY WALKER sagaen..
Er man Star Wars fan, skal man endelig gå ind og se filmen. Den vises i 3.D, hvilket gør sig rigtigt godt netop indenfor science fiction genren. Visuelt og teknisk er det en meget flot film.Ingen tvivl om det.
Instruktør: J.J. Abrams
Trailer: The Walt Disney Companyi
Premiere: 18. december 2019