∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Spilleren på Betty Nansen Teatret.
Spilleren er et vildt ridt igennem en Dostojevskij-roman fra 1866 og et moderne luksusliv på lånte penge. Med Line Knutzon som skribenten bag den moderniserede dialog og Elisa Kragerup som instruktøren med styr på moderniteten er forestillingen allerede kommet godt af vej inden start og bliver ekstremt vittig på flere niveauer.
Et velspillende skuespillerkorps bakker op om de skæve fortolkninger med en uimodståelig Simon Bennebjerg, som mager golddigger, i spidsen.
De gamle, førrevolutionære russiske forfattere kendte til både menneskelig dårskab og den kollektive spleen, som huserede blandt den øverste del af befolkningen. Hvad skulle man få tiden til at gå med, der var jo tjenerskab og daglejere til det grovere arbejde? Derfor er det en glimrende idé at spille både en dramatisering af Dostojevskijs roman og forhåbentlig også snart Tjekhovs og Gorkis menneskeskildringer. Moderne mennesker fra alle samfundsklasser har jo også ganske megen tid og tager på kroophold og lign.
Med ”Spilleren” er det oplagt at placere historien i moderne omgivelser: en gambler bliver grebet af spillet på et tysk kursted og ender med at have NUL. For sådan er det med ludomani og såmænd også med alle de andre ting, ikke mindst det materielle, som moderne mennesker omgiver sig med. Der samles og samles og puf – er man død.
Et sjovt persongalleri er stablet på benene af Dostojevskij og yderligere accentueret af både instruktøren og scenografen. For selv om gambleren, en veluddannet, men fattig tjenerfigur, ender som manden, der i griskhed mister alt, er hele persongalleriet faktisk hen ad vejen hovedperson: Den fattige general, sjovt spillet af Niels Ellegaard med hans kendte markerede underspil. Tammi Øst som en vild og fanden i voldsk, excentrisk gammel dame, der i de andres øjne helst skulle være død for derved at brødføde de fattige og luddovne slægtninge.
Scoopet i opsætningen er Simon Bennebjerg som en ung, kvindelig golddigger. Den mandlige, magre skuespiller er i stramme kjoler og stiletter. Men han spiller rollen så charmerende afskyeligt, at det faktisk bliver acceptabelt. Først er han krukket som en Karen Blixen. I øvrigt var det Bennebjerg, der spillede rollen som Thorkild Bjørnvig i filmen ”Pagten”. Siden bliver han lidt anderledes og forvandler sig til en ren kopi af den fra TV så kendte Ole Henriksen, der altid hopper op og ned i luften af glæde ved livet. En kostelig præstation af Simon Bennebjerg, der mod slutningen har en lang monolog om et vildt liv i Paris til parties. Det bliver til en moderne version af Peer Gynts ridt for den døende mor Aase, bare med et andet fortegn.
Sværere er det for Stine Schrøder Jensen, der nok er en habil skuespiller, men det er lidt synd, at hun skal være fransk greve med en ganske grim frisure, som er en rockerkonge værdig og så i herretøj!
Spillet er ironisk, sarkastisk, distancerende og utæmmet. Det hele understøttes af Palle Steen Christensens scenografi, der er stram og på raffineret vis illuderer både hotel, spa, kasino og en scene i scene med svømmepøl bagest – det hele i en farveskala hentet fra bl.a. 1920-ernes art deco. Og da drømmene verbaliseres, foldes japanske vifter ud. Et velfungerende trick.
Det er blevet til kinesiske æsker med spil i spillet, i spillet… hæftet op på en meget gennemkoreograferet iscenesættelse, som måske i sidste ende vil for meget. Derfor kommer de forskellige personer nærmest dumpende hen igennem forestillingen, men det skaber også overraskelsesmomenter, dog står slutningen måske lidt flagrende.
Jeg køber nu det meste, ikke mindst i denne tid, hvor vi ikke rigtigt har gjort op med hele den nyrige verden, som i de seneste årtier er blevet ført an af russere i London og på den franske middelhavskyst, for ikke at tale om alle dem, der for danske skattepenge lever et liv i sus og dus i Dubai.
Forestillingen er så dobbeltbundet, at det er til at græde over midt i latterudbruddet. Meget anbefalelsesværdig. For alle aldre – og alle køn.
PS. Spilleren har været vist på Aalborg Teater i 2014 i en anden version, men dog i moderne look.
MEDVIRKENDE Tammi Øst, Anders Budde, Simon Bennebjerg, Niels Ellegaard, Stine Schrøder Jensen, Zaki Nobel Mehabil, Kitt Maiken Mortensen, Maria Winther Nørgaard og Adam Schmidt
DRAMATISERET AF Line Knutzon og Elisa Kragerup ualmindeligt frit efter Dostojevskij
INSTRUKTION Elisa Kragerup
SCENOGRAFI Palle Steen Christensen
LYSDESIGN Christian Alkjær
LYDDESIGN Troels Møller
OVERSÆTTER AF DEN TYSKE SCENEVERSION Madame Nielsen
www.bettynansen.dk