∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Seværdig islandsk coming of age film.
De kommer på stribe i øjeblikket. De islandske film. Det er ellers ikke så tit, at vi ser dem i de danske biografer. I april havde Blandt Mænd og Får premiere, i juli Virgin Mountain og sidste skud på stammen er Sparrows her i august. Alle gode film om et barsk liv, der spejler sig i den islandske voldsomme natur højt mod nord, hvor solen aldrig går ned om sommeren, og hvor vinterens mørke forekommer uendeligt.
Foto:Øst for Paradis
Ari er 16 år, skilsmissebarn og bor med sin mor i Reykjavik. Da hun og hendes nye mand får arbejde i Afrika, sender hun Ari tilbage til en lille by i de afsidesliggende Vestfjorde, hvor han boede med forældrene før skilsmissen. Der bor hans far Gunnar(Ingvar E.Sigurdsson) og farmor. Ari er ikke begejstret for at skulle bo med sin forsumpede far, som han ikke har hørt fra i årevis. Skolekammeraterne er blevet teenagerne. De er kommet videre med deres liv, og har ikke behov for at genoptage venskabet med ham. Med andre ord, Ari er ensom. Hans eneste lyspunkt er samværet med hans farmor, som vel vidende, at Gunnar ikke lever op til sin forældrerolle, gør alt hvad hun kan for at hjælpe sit barnebarn. På trods af disse håbløse omgivelser lærer Ari langsomt at finde sig selv. Han arbejder i sommerferien på fiskefabrikken, hvor han møder jævnaldrende og stifter nærmere bekendtskab med kvinder. Han har været kirkesanger i Reykjavik og har en vidunderlig stemme. En dag står han alene i en silo og synger, så det kan høres langt væk. Unge som gamle bliver grebet af hans talent.
Foto:Øst for Paradis
Filmen er en såkaldt coming of age film. Der er nogle scener fra hans seksuelle debut, der virker søgt og malplaceret, men ellers er filmen i sin form ret traditionel. Islands udkantsområder er rå og fattige. De fleste af byerne er slidte. Opgangstiderne er aldrig nået derud siger filmens instruktør Rúnar Rúnarson, der brugte 32 dage på at filme SPARROWS. Fattigdom, druk og stoffer samt en udpræget macho livsstil præger de små samfund. Filmen giver et godt indtryk af, hvordan det er at leve et sådant sted. Det er ikke rart.
Foto:Øst for Paradis
Tonen i filmen er præget af tristesse. Der er tale om er en stille film, med mange ordløse scener og hyppig brug af reallyde. Et lille stykke hverdagsdramatik om svigt og ensomhed, men også om håb og spirende kærlighed. En film med noget på hjerte.
Instruktør: Rúnar Rúnarsson
Trailer: Øst for Paradis
Premiere: 25. august 2016