∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ulla Strømberg.
Det der er – Monolog af Peter Asmussen – med Karen-Lise Mynster.
Monologer og kvindelige skuespillere! Det lyder måske ikke af så meget, men de seneste år har vist, at netop her kan man få de smukkeste teateroplevelser. Karen-Lise Mynster har demonstreret det flere gange, ligeså Ulla Henningsen og Pia Rosenbaum.
I ”Det der er” ( DDR) baserer monologen sig på en roman af Peter Asmussen om DDR-tiden – og tiden lige efter murens fald. På Husets Teater er selve miljøet blevet højdramatiseret. Hele bygningen på Halmtorvet er ombygget eller nedbrudt og ligner en ruinhob, vel ganske lig den, man kunne støde på i de mørke 1960ere og 1970ere, hvor muren adskilte østberlinerne fra resten af verden.
Som publikummer bliver man også behandlet derefter i den halve time før forestillingen begynder. Der er ingen stole, lyset glimter ildevarslende, og en rumlende tone er ved at gå én på nerverne. Men når man endelig, småsvimmel, tumler ind på sin plads, er alt sort, rent og æstetisk.
Karen-Lise Mynster sidder i sort kjole på en sort stol midt i et sort rum. Og dér bliver hun siddende, mens hun gen-erindrer de breve, hun sendte til sin danske kærlighed, Tom, både i murens tid, mens hun er gift, og efter murens fald, mandens død og børnenes afrejse fra hjemmet.
Instruktøren Simon Staho lader Karen Lise sidde på samme stol med et meget indskrænket bevægelsesmønster, som faktisk heller ikke efterlader plads til de store psykiske udsving eller forandringer. Men ligegyldig hvilken rolle Karen-Lise Mynster spiller, er hun god – ja, rigtig god og overbevisende. Spørgsmålet her er blot om Peter Asmussens figur, denne ulykkelige kvinde, forelsket i en dansker – der måske har været dansk spion – om hun er interessant nok. Og giver instruktionen, med samme pause imellem hvert brev til den elskede, kraft og spænding nok?
Scenografen, Jenny André, har derimod har fået totale udfoldelsesmuligheder, både før – og efter forestillingen. Der er oven i købet stillet en mur og et hegn op foran teatret. Mange, alt for mange kræfter, ligger her i det udenoms. Og man forlader teatret lidt trist til mode – og faktisk ikke så meget klogere.
Husets Teater til d.14.3. 2015