Af Ulla Strømberg.
Sommerserie, nr. 2. Danmarks tekniske Museum.
Over de næste måneder vil jeg i denne sommerserie besøge og anbefale museer i hele landet.
Her er museet for mænd, drenge og andre med teknisk og naturvidenskabelig nysgerrighed.
Udefra set oser museet hverken af entusiasme eller for den sags skyld af gæstfrihed. På en sidevej i Helsingørs industrikvarter ligger den grå, ganske anonyme bygning. Var det ikke for et par billboards og et blafrende flag kunne det stadig være Helsingørs Skibsværfts jernstøberi nogle kilometer væk fra havnen og det oprindelige skibsværft.
Rutefly og små velo solexer side om side
Indenfor er hallerne enorme, næsten uoverskuelige med mængder af opmarcherede personbiler, brandbiler, busser, cykler, veloer og flyvemaskiner, hvor nogle ligefrem er i ruteflystørrelse. Det hele føles ganske overvældende, men så er det ellers bare om at tage fat og fordybe sig i genstandene og de små informationssedler.
Lige nu, på grund af diverse corona-restriktioner, har museet fastlagt den rute, de besøgende må gå rundt i – og det er såmænd udmærket. Samtidig kan man godt blive lidt forvirret, for enhver form for kronologi er ophævet. De tekniske landvindinger, som er ryggraden i hele museet, kommer ikke som perler på en snor, men snarere som en pose blandede bolsjer.
Største trækplaster
I 2018 kunne museet annoncere en overraskende museumsgenstand: Astronauten Andreas Mogensens rumkapsel Soyuz. Og den står der såmænd endnu uden at se så prangende ud. På vej ind i særudstillingen smiler den veloplagte astronaut sit venlige smil. Også en faldskærm er udstillet ved siden af, og man fornemmer blandingen af jordnære rutiner og teknologi.
Gemt i et hjørne er opstillet en hel samlefabrik, hvor Nilfisk-støvsugere produceres. Så er vi ovre i husmoderafdelingen. Det samme er måske også de meget naturalistiske flykabiner fra en tid, hvor der blev serveret lækker mad på rigtigt porcelæn, selv om man blot skulle til Paris. Danmarks Tekniske Museum emmer af nostalgi og historie.
Et besøg på teknisk museum er oplagt på en grå sommerdag. Men skal man fremmedfører for børn og lign. er det nok fornuftigt at forberede sig en smule, for museet er ekstremt bredspektret.
Museets historie
Museet har levet en omskiftelig tilværelse. Det hele begyndte i 1911, hvor private entusiaster kunne se nødvendigheden af indsamling af genstande til belysning af den tekniske udvikling. Først var genstandene blot gemt væk. I begyndelsen af 1950erne blev en brøkdel af beholdningen udstillet i Hellerup på Duntzfelts Allé. Fra 1960erne åbnede museet i en selvstændig bygning i udkanten af Helsingør nær Sommariva og Øresund. Snart manglede der kvadratmetre, og de nedlagte fabriksbygninger i den anden ende af Helsingør blev hjemstedet for de mange uhåndterlige genstande. Siden er samlingen vokset, selv om det trods diverse museumsparagraffer er muligt at udskifte og bytte sig frem til ny genstande.
Fremtid
Danmarks Tekniske Museum har ambitioner. Og heldigvis for det. De eksisterende fabrikslokaler lever ikke helt op til det, som et moderne museum skal tilbyde publikum. Derfor arbejder museet på højtryk for at overtage det nu nedlagte Svanemølleværket i Københavns Nordhavn. Denne bygning har et forjættende ydre, og man kan kun håbe for museet og dets publikum, at det kan lade sig gøre både administrativt og økonomisk. For en placering i et nedlagt elektricitets- og fjernvarmeværk ville i sig selv være attraktivt, og museet kunne måske blive lige så fascinerende og magnetisk som Tate Modern i London på The South Bank.
Men indtil videre er adressen i Helsingørs industrikvarter.
Fabriksvej 25, 3000 Helsingør
NB NB efter jeg besøgte museet er der åbnet en ny udstilling:
OPFINDELSER – skabertrang og drømme
Udstillingen ”OPFINDELSER – skabertrang og drømme” ser på nogle af de opfindelser, der har skabt den verden, vi kender i dag.