∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Som Brødre på Teater Grob. To brødres kamp for at finde fodfæste.
Nørrebroteatret genåbner med et brag af en forestilling og ny kunstnerisk chef.
Et brag af en forestilling, som på alle ledder er suveræn i tempo, spil, indpakning – og tekst. De to skuespillere, Alexander Mayah Larsen og Kasper Dalsgaard, spiller et par unge lømler, der vokser op og udvikler sig forskelligt. De har så meget energi, der skal ud, at almindelige ADHD-folk kan gå hjem og vugge. Samtidig er dette overbud af (forspildt) energi konkretiseret i den hårdtslående trommeslager, Rasmus Juncker, som sidder gemt bag nogle papkasser og sikrer spillet den ekstra kraftudladning. Flot tænkt og realiseret med trommerne som med- og modspiller, der skærper spændingen. Teatraliseringen flytter også på smukkeste vis historien væk fra den grå hverdagsrealisme.
For historien er nærmest ubærlig. Sådan er det bare, og vi tager ikke skade af at blive mindet om, hvor svært det er at være indvandrer, at integrere sig, at blive en del af det danske samfund – ikke mindst hvis forældregenerationen trækker i den anden retning. Forskelsbehandlingen synes aldrig at stoppe.
Historien oprulles kort: faderen er fra Iran, uddannet kemiingeniør, men ender som buschauffør og siden nedbrudt mand, der tager hjem til sit fædreland. Moderen er pæredansk, falder for den flotte iraner ved et busstoppested i regn og gør tilsyneladende ikke nok for at sikre, at børnene bliver danskere og føler sig værdsat. Joh, den mindste har både læst Kierkegaard og Tove Ditlevsen. Men den store, der ikke er dum og gerne vil være økonom, kommer i dårligt selskab med ”drengene” ved tanken. Det udvikler sig fatalt. Værre end man kan tænke sig.
Det er et spil på en time, der rummer hele den danske integrationshistories faldgruber, vist i et tempo i overfartsbanen med et par gutter på scenen i evig bevægelse og stort spillemæssigt overskud.
Ideen kommer fra Alexander Mayah Larsen, der blev færdiguddannet skuespiller for et par år siden og bl.a. medvirkede i denungewertherslidelser på Aarhus Teater og Sort/hvid i Sargun Oshanas meget roste iscenesættelse. Nu er Oshana blevet kunstnerisk leder på Grob og har været med som instruktørkonsulent. Resultatet er i hvert fald imponerende, hvem der så skal roses for det? Også Marianne Nilsson, har del af æren som scenografkonsulent.
Kort sagt – her er en forestilling, som rummer alt det, vi har ventet på i 4,5 måned: Noget på hjerte, kraft, tempo og ikke mindst kunstnerisk overskud på alle hylder.
Det var min første forestilling efter genåbningen. Og hvilken glæde. Kan kun anbefale alle at besøge Teater Grob: politikere, skolefolk, unge mennesker, hvem som helst.
Med: Alexander Mayah Larsen og Kasper Dalsgaard og live musiker Rasmus Juncker
Idé og manuskript: Alexander Mayah Larsen
Instruktørkonsulent: Sargun Oshana
Scenografisk konsulent: Marianne Nilsson
Lysdesign: Sonja Lea
Musik og lyddesign: Rasmus Juncker
Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech Produktionsleder: Gitte Knudsen Forestillingsleder: Merethe Bahn Trolle PR: Clara Lindstrøm Gleerup Scenemester og teknisk afvikler: Rune Barkholt-Spangsbo Sufflør og assistent: Mejse Cirkeline Madsen Foto: Zuhal Kocan Video: Thomas Hyttel
Ps. Forestillingen har i en tidligere version været afgangsforestilling og tillige været vist et par gange på Det Kongelige Teater.
www.grob.dk