∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Vi befinder os på Island ude på landet. Her bor Gunnar(Leo Gunnarsson) en vejrbidt og stilfærdig mand i 50erne, som opdrætter islandske heste. Ejendommen, hvor han har boet det meste af sit liv, skal eksproprieres, fordi et vandreservoir i området snart vil oversvømme byen, og der derfor skal bygges på hans grund.
Han bliver nødt til at forlade sin gård og sælge sine elskede heste, som har været en meget vigtig del af hans liv. På trods af, at han får en klækkelig sum penge af staten i kompensation, så han kan købe en god ejerlejlighed i Reykjavik, føler han sig, da han er flyttet til storbyen, helt malplaceret.
Foto: Øst for Paradis
Vi ser den vejrbidte Gunnar stå og kigge ud ad sit vindue på den hektiske bytrafik. Et noget andet syn end de golde, majestætiske bjerge, som han kender ud og ind fra sin tid på gården.
Som kom han fra en fremmed planet sidder Gunnar nu udenfor det lokale indkøbscenter og nærstuderer folk, der haster forbi med børn og store indkøbsposer.
En dag møder han naboens søn, den 10 årige rødhårede dreng Ari(Hermann Samuelsson). Ari går med aviser på villavejen, hvor Gunnar nu bor. Hans forældre er ved at blive skilt. Såvel Gunnar som Ari befinder sig i en overgangsperiode i deres respektive liv, og begge er ensomme.
Filmen handler om dette venskab mellem den ældre mand og den tiårige dreng. Et umage par og et venskab, der på et tidspunkt får stor betydning for dem begge.
Vi lærer aldrig rigtig Gunnar at kende. Han er en mand af få ord, men hans udtryksfulde, vejrbidte ansigt vidner om et levet liv, der ikke altid har været en dans på roser.
Foto: Øst for Paradis
Den islandske instruktør Ninna Pálmadóttir, der står bag filmen, voksede selv op i en lille by på det nordlige Island omgivet af storslået, vild og rå natur. Hendes kærlighed til denne ligger som en understrøm gennem hendes film. Hun er bl.a. kendt for sine kortfilm Paperboy og All Dogs Die. Sidstnævnte også om en ældre ensom person på landet. Hun siger: Jeg har altid været fascineret af rene forbindelser, især mellem mennesker der ikke er i familie med hinanden. Jeg er en stor menneskekigger og har en notesbog, som jeg altid bruger, når jeg ser de her små øjeblikke af forbindelser, de enkelte hverdagsmagiske øjeblikke. Det er netop disse, der giver filmen en helt særlig stemning.
Filmen har elementer af en coming-of-age historie for både Ari og Gunnar. Aris oplever tab i forbindelse med sine forældres skilsmisse, og Gunnar, der bliver tvunget til afstå det hjem og det liv han har levet, må på ny lære at finde sig selv.
Solitude er en visuel smuk film med noget på hjerte. Gå ind og se den.
Instruktør: Ninna Pálmadóttir
Premiere: 13. marts 2025 i udvalgte biografer