Kommenteret af Ulla Strømberg. (Da det er et 14-dages eksperiment, derfor ønsker teatret ikke stjerner. Det er helt ok.)
Smykket på Mungo Park Allerød.
”Smykket” er et fint lille eksperiment på Mungo Park i Allerød med skuespilleren Nana Morks på scenen i instruktøren Anders Lundorphs iscenesættelse. Omme bag ved ligger en kendt Guy de Maupassant-novelle til grund: ”Smykket”.
Men lad os gå en omvej:
Uden den store mediebevågenhed er Mungo Park i Allerød og Mungo Park i Kolding blevet separeret. Ikke nogen stor familiefejde, men alligevel udtryk for at nye personer er kommet til. Og i Allerød skal der ske noget nyt. Forhåbentligt ikke alt for meget, for det er faktisk gået rigtig godt i mange år: Relevant teater, ofte med en lokal dansk slagside i retning af det politiske, men på en fiks og kunstnerisk måde –senest ”Pigen med bomberne”. Hvad fremtiden vil bringe, ved vi ikke, men med den nye unge direktør i stolen, Anna Malzer, er der lagt op til et yngre repertoire. Men er der behov for det? Mungo Park Allerød har i imponerende stil evnet at fange også det lokale, modne borgerskab. Lad os håbe, det/de ikke fortrænges eller helt negligeres. Men DR kunne for få måneder siden citere den 27-årige teaterdirektør for følgende:
– Jeg håber at lave nogle historier, der både spejler og udvider min egen generations verden, så man både kan blive forarget over eller grine ad sig selv og ad dem, man er langt fra. …. Jeg kan ikke være en fortolker, jeg kan kun være en fortæller. Og jeg vil se, at de historier, jeg fortæller, skaber forandring. Jeg kan ikke bare reproducere det, de andre gør, eller fortælle noget bare for at sælge billetter. Og det skal først og fremmest resonere i min egen generation.” (Citeret fra DRs hjemmeside, 30.6.2019),
Men mine (US’s) bange anelser kom egentlig til skamme. For det, som er blevet kaldt for et teatereksperiment: én skuespiller og 14 dages prøvetid viste sig med ”Smykket” at være en interessant, moderne kvindemonolog med udgangspunkt i en novelle af den franske forfatter Guy de Maupassant. En tragikomisk historie om en kvinde, der vil være noget andet end det, hun rent faktisk er – og ender som en anden ”konen i muddergrøften”. Lige netop Guy de Maupassants naturalistiske speciale. Han skrev mere end 200 noveller i løbet af ti år, mens han passede sit job som embedsmand, og i 1893, en alder af kun 43 år, døde han af syfilis.
Instruktøren Anders Lundorph og skuespilleren Nana Morks har på ganske raffineret vis fanget meget af den tendens, som hersker i vort moderne samfund – ikke mindst demonstreret og fremelsket af TV og dameblade: Man vil op ad den sociale og økonomiske stige for at blive rig, berømt og attrået og hvorfor ikke stræbe efter at blive forsidefrue! Nogen af os kender det nok kun fra TV, hvor udsendelser som Luksusfælden, Vild med Dans, Hvem har talent, og først som sidst fra reality-programmer med Botox-inficerede kvinder, der snakker om ingenting.
Sådan er Nana Morks moderne Matilde også. Stilfærdigt klædt i silkeskjorte og jeans. Umærkeligt bevæger monologen sig igennem et par årtier eller mere og følger de sociale op- og nedture, de fleste mennesker gennemlever. Men ikke mindst åbningsreplikken er interessant. Flere blandt publikum kan sikkert nikke genkendende til tanken bagved: Hvorfor er det lige netop mig, der er havnet i denne skodfamilie? Var jeg ikke født til noget bedre?
Med en venlig hilsen til Samuel Becketts ”Krapps sidste bånd” har Mathilde på gl. kasettebånd optaget alt, hvad der er sket igennem hendes liv. Så er materialet parat, når hendes biografi skal skrives. Der er mange fine små, også visuelle nuancer, hentet direkte fra diverse ungoms-tv-serier, og Nana Morks bevæger sig lydefrit fra ung til moden kvinde, hvor hun måske ender med at acceptere, hvem hun er, hvor hun er født og hvordan livet fremover skal forme sig. Vil ikke røbe mere om handlingen.
I 1880erne var det ikke nemt som kvinde at have honnette ambitioner og være mønsterbryder. Der var faktisk kun en vej for en kvinde, og det var at gøre som operalitteraturens kendte kvinder i bl.a. La Traviata og La Bohéme: at blive en holdt kvinde, en luksusprostitueret.
Sådan er det heldigvis ikke i dag og heller ikke i Allerød. Fortællingen kommer i hus med en pointe, som nok var mere chokerende på Guy de Maupassants tid end i dag.
Så på trods af ungdomsproklamationerne i Allerød, kan jeg blot sige til publikummet: hold fast i Mungo Park. Og hvis vi er heldige, får vi lov at beholde Mungo Park Klassisk – ved siden af de nødvendige eksperimenter.
Spilles kun i et par uger.
Iscenesættelse og bearbejdelse: Anders Lundorph
Medvirkende: Nana Morks
Stemmer til optagelse: Henrik Prip, Malin Rømer Brolin-Tani, Jonas Munck Hansen, Frida Lambrecht Beckmann
www.mungopark.dk