Anbefaling af Ulla Strømberg.
Skyggen – gæstespil på Aveny-T.
Visuelt underskøn high tech performance på Aveny-T, hvor H.C. Andersen kombineres med en moderne livsberetning.
Man indfanges fra første sekund af en evigt cirkulerende stor figur midt imellem et redskab med fangarme og en udfoldet blomst med ekstra rør, alt i streger og stjerner i grå nuancer. Monstret eller figuren, som synes i tre dimensioner, bliver i de evigt cirklende bevægelser understøttet af en smuk, oftest umærkelig lydside. Det visuelle er næsten hele aftenen værd.
Instruktøren Mikael Fock har i mange år været bidt af at udvikle nye tekniske muligheder på en scene og gerne kombineret med noget filosofisk. Derfor er sammensmeltningen af kunstig intelligens og H.C. Andersens lille tekst: ”Skyggen” ikke så dum. Der kunne såmænd også være brugt Dostojevskijs ”Dobbeltgængeren” – eller flere tekststykker hentet hos Kafka, hvor det almindelige menneske af kød og blod bliver skubbet ud på randen eller transformeret over i noget umenneskeligt.
Udviklingen af forestillingen ”Skyggen” har stået på i flere år. Nu foreligger der et resultat, hvor publikum, uden at kunne se det helt konkret, møder en skuespiller på en scene, der har et lærred og et spejl.
Det, der sker, kan være svært at forstå for almindelige mennesker som mig, der tror på ordet, stemmen, papiret, blyanten etc. Men nogle af de fif, som bruges visuelt, har været kendt i mange år, derimod er det nye ikke mindst det, der på dansk hedder kunstig intelligens, på engelsk artificiel intelligence. Det kan være svært at fatte, hvad der egentlig foregår hen igennem de ca. 70 minutter, hvor en kvindelig skuespiller er i dialog med en stemme. For noget er improvisation andet er præfabrikeret. Også det kan være ligegyldigt, hvis selve udsagnet i ord kom et skridt længere ind i H.C. Andersens fortælling om skyggen, der forlader sin herre og siden vender tilbage som HERREN.
Der er flere stemmer at lytte til: computerstemmen på engelsk med en nydelig kvindestemme, en mere end nydelig, dyb mandsstemme, der læser op af H.C. Andersen (på engelsk) og så skuespilleren Luise Kirsten Skov, der ligeledes taler engelsk! Øh, kunne computeren ikke tale dansk, når den nu er så klog og kan så meget?
Den moderne historie, som er op imod computeren, beretter om en ung, måske lidt ensom, kvinde uden at der synes at være forbindelse til H.C. Andersen. Men hvis det meste er improvisation, er det flot gået af Luise Kirsten Skov. Umærkeligt glider hun fra dialog med maskinen til at interagere med den tredimensionelle grafiske figur i evig bevægelse, og som vi drages af. Da hun til sidst lægger sig på gulvet og via spejl etc. synes at blive hvirvlet ind i den grafiske figur, fungerer det optimalt.
Kort sagt: på det tekniske niveau er det fint, flot og imponerende og ligeså på det visuelle plan synes alt smukt, æstetisk og fascinerende.
Indholdsmæssigt er det lidt af en skuffelse. For kvindens erindring, som altså er fiktiv og delvist improviseret, synes ganske ligegyldig. Det ville afgjort have være at foretrække enten noget mere digterisk med substans eller ingenting. Nu er der lige ved at gå ugeblad og Aftenshow i beretningen, når kvinden husker tilbage til barndommens land. Ved genlæsningen af H.C. Andersens lille eventyr “Skyggen” er der uendelig mange også poetiske detaljer. Fortællingen er mageløs. Den kunne og burde nok have været brugt mere vedholdende – også titlen taget i betragtning.
Det hedder vist at være tovholder på moderne, kommunalt virksomhedssprog, det som instruktøren Mikael Fock også har været med en hær omkring sig af nørder og andre. Flere betegnede sig i øvrigt som kunstnere i en efterfølgende præsentation/debat, der fulgte forestillingen mandag aften, hvor jeg var der.
Det med ”kunst” og ”kunstner” er jeg nu i tvivl om. Ligeså om det er teater. Jeg vil snarere bruge det blødere begreb performance – og det er jo helt fint.
Dermed ingen teaterstjerner, men varm anbefaling til showet, som snart skal på turné i udlandet.
Medvirkende: Luise Kirsten Skov
Koncept og manuskript: Mikael Fock
Instruktør og producent: Mikael Fock
AI kunstner: Cecilie Waagner Falkenstrøm
AI tech development: Artificial Mind
Visuel designer: Carl Emil Carlsen
Lyddesigner: Yann Coppier
Lysdesigner: Jeppe Deibjerg / Vertigo
Manuskript konsulent: Mathias Raaby Ravn
Tak til: GearGuys v Bo Engdahl
Fotos: Carl Emil Carlsen
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Eu Ai Lab.