∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Skam 2 Aveny-T.
Musikken dunker, pigerne samles i flok – og på meters afstand skrutter drengene sig. I centrum står Noora, spillet overbevisende godt af Fanny Bornedal.
Med Skam 2 er der kommet mere hold over replikkerne. Dialogen er tilsyneladende saneret, og den rene naturalisme er lagt i skuffen. Godt for det.
Skam 2 er stadig for Feinschmeckere, præcis som Skam 1. Og hvis ikke alle ved det, er Skam en norsk ungdomskult tv-serie, der nu er ved at blive remaked i flere vestlige lande. For Skam kan noget, som ikke mange public service produkter har evnet. Skam kan kommunikere til ungdomsgenerationen og hen over generationerne.
Skam 2 er, set med mine uvidende øjne, langt bedre end første ombæring. Måske skyldes det, at hovedpersonen Noora spilles af det sprængfyldte talent Fanny Bornedal. Hun er i virkeligheden kun 17 år, men har allerede en lang tv og filmkarriere bag sig, og nu står hun på en scene og gør det som det mest naturlige i verden. Uden falbelader. Med Fanny Bornedal / Noora i centrum bliver hele historien plausibel og spiselig.
Historie og historie er nu så meget sagt. Skam 2 handler mest af alt om de to unge mennesker: Noora og William. Kan de lide hinanden? Hun, den pæne pige og han, den flotte, bad guy. Det tager tid at sige nej, nej, ja, og først mod slutningen skal vi forstå, at han ikke kan gøre for det, fordi hans familiemæssige baggage legitimerer hans afstumpede attitude. Skam 2 er også moralsk, så, William må stå ved sine handlinger og få sin straf til sidst.
Historien bag SKAM er dagligdagen på et norsk gymnasium i Oslo. Hvad tænker de unge på, hvad drømmer de om, hvordan forløber dagene, hvem er forelsket i hvem, hvem taler med hvem, og hvad lytter de til? Baggrundsmusikken er berømmet i tv-serien, og på Aveny-T fungerer det perfekt. Gad vide, om det er Martin Lyngbos eget påfund at lade Ravels Bolero med den tiltagende styrke være lydtæppe til den eventuelle voldtægt?
Også scenebilledet er velfungerende: en spilleplads a la boksering, dog uden snore, men hvor gulvet kan køre op og ned. Ovenover et tag med fire sider/skærme, masser af hvidt lys og udenom moderigtige og personligt præget kostumer, for at blive i teaterterminologien. For det skal vel også ligne virkeligheden, derude på Frederiksberg Allé.
Godt ser de ud, og Fanny Bornedal og hendes modpart,Jonathan Stahlschmidt, er imponerende velspillende, selv om han har mindre psykologi at rutte med. En lidt enstrenget figur trods alt. Udenom er det især de unge mandlige spillere, der brillerer ved at kunne tale og bevæge sig.
Det interessante er også, at det denne gang er lykkedes Aveny-T med Martin Lyngbo som instruktør og Jon Stephensen som teaterdirektør og scenograf at skabe teater, der kan måle sig med resten af teaterverdenen. Og så er der oven i købet den ekstra gevinst, at ungdommen vil strømme i teatret, og det skaber glæde blandt politikere og andet godtfolk.
Overbevisende og superprofessionel produktion. Flot gået af Aveny-T, der med Skam 2 i endnu højere grad mestrer at kommunikere med de unge om de unges verden – og så kan forældre og andre pårørende jo godt kigge med.
Af: Julie Andem
Instruktør: Martin Lyngbo
Scenograf: Jon Stephensen
Dramatiker: Line Mørkeby
koreografi: Jannik Elkær
Medvirkende: Fanny Bornedal, Jonathan Stahlschmidt, Mathias Käki Jørgensen, Asil Al-Asadi, Sofie Salée, Sylvester Byder, Coco Hjardemaal, Frieda Krøgholt, Andreas Dittmer
NB: På teatrets hjemmeside findes 21 siders skolemateriale. Sig ikke at underholdning ikke kan føre til oplysning, herunder også en henvisning til Ibsens Nora i ”Et dukkehjem”. Men så skal man nok være norsk skolelærer for at det er relevant!
http://www.aveny-t.dk/images/forestillinger/skam/undervisningsmateriale/skam2_skolemateriale_vs2.pdf