Shakespeare Festival i Helsingør 2022.
Kommentar af Ulla Strømberg.
Denne sommer har været spækket med et utal af kulturelle festivaler, og det bliver ved. I Helsingør er byen midtvejs med årets lille Shakespeare-festival, mens den store gadefestival Passage sluttede i weekenden. Overalt i landet har der været aktiviteter. De store musikfestivaler samler i tusindvis af folk – mens der er færre, men meget engagerede til de mindre festivaler med med klassisk musik. Uoverskueligt – ja nogle steder.
Er det nødvendigt med så meget underholdning i sommertiden? Jeg begynder at tvivle. I begyndelsen af juni var der teaterfestival i København, CPH Stage, som i de seneste år, og ikke mindst post corona, er vokset og nu fremstår som et ambitiøst samarbejdsprojekt, hvor også de fleste københavnske teatre indgår. I år også Det Kongelige Teater med egne forestillinger fra repertoiret. Festivalens oprindelige fokus var vist at bringe de gode turné-teatre forbi hovedstaden, men det mål er forsvundet i ønsket om at vokse sig stor. Nu er festivalen blevet uoverskuelig.
Da ingenting er gratis, kan man også begynde at tvivle på, hvem der egentlig har råd til at deltage i det hele eller det meste! Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor balancepunktet ligger, men i år kan jeg mærke, at det er gået grassat. Jeg har selv sagt stop, og sommeren er slet ikke ovre.
Snart kommer ikke mindst en række operaforestillinger m.m. i henholdsvis Esbjerg, Hedeland ved Tåstrup og så igen operafestival i København. Her har der været langtidsplanlægning, så jeg deltager. Men hvornår er der tid til at arbejde?
Helsingør, Hamlet og Shakespeare
At spille Hamlet på Kronborg er indlysende – og traditionen går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor lokale spillede i det såkaldte telegraftårn. Så tog det til i 1930-erne og igen efter krigen. Engelske berømtheder kom forbi og et par tyskere tillige, men det var ren propaganda.
I de sidste årtier af 1900-tallet var det igen heftig aktivitet. Meget charmerende var scenen som regel inde i slotsgården eller uden for mod Øresund. Her kunne det blive ekstremt koldt, men når Derek Jacobi, Søren Spanning eller Kenneth Branagh og lignende eminente skuespillere prøvede kræfter med den sortklædte, neurotiske prins af Danmark, forsvandt alle problemer.
I det 21. århundrede opstilledes nye, faste rammer om Shakespeare-aktiviteterne, og egnsteatret Hamlet Scenen blev en realitet med klækkelige økonomiske midler fra stat og kommune.
De forskellige teaterforestillinger, der hvert år vises i sommertiden, kan nu også være selvproducerede. Men desværre foregår intet længere inde i slotsgården. Scenen er nu uden for voldgraven på et mindre charmerende sted. Men er kunsten god, glemmes omgivelser hurtigt.
I de seneste år har coronaen været en stor hæmsko for gode gæstespil. Og årets tre forestillinger, hvoraf kun de to er hentet fra udlandet, er vist fra småtingsafdelingen.
”Romeo og Julie” er her blevet til en miniforestilling, som egentlig balancerer på kanten af standup og teater. To habitklædte yngre mænd midt på en scene uden scenografi står og snakker om Romeo og Julie og deraf afledte problemstillinger. Og dem er der faktisk nok af. Det har til gengæld også betydet, at de seneste år har leveret en række danske opsætninger af Shakespeares tragedie. Historien er jo simpel – to unge mennesker mødes, forelsker sig, men deres familier og bagland er i krig. Kan kærligheden overvinde fjendskabet?
Tegning af Claus Seidel.
Egentlig er ideen sjov: at diskutere og hitte paralleller i international politik, for tænk på en alliance imellem en ukrainsk pige og en russisk mand, eller som mange oplevede det under anden verdenskrig: en tysk kvinde og en dansk mand eller omvendt. Og så er der jo den 14-årige Julies arrangerede ægteskab med prins Paris. Også det kender vi til i dag i den muslimske verden.
De første 15 minutter er underholdende. De to skuespillere fra henholdsvis Norge og Polen taler hver sin variant af det engelske sprog, dog klarer nordmanden sig langt bedst. Desværre er pointerne hurtigt brugt op, og man venter utålmodigt på et ”vendepunkt”, at der f.eks. skulle komme skuespillere og musikere ind på den store tomme scene. Netop fraværet af scenograf på den tomme scene får de to unge skuespillere til at drukne lidt. Heldigvis blev der spillet om eftermiddagen i delvis sol, så oplevelsen endte med at være ok, men stort teater var det sandelig ikke med de unge henholdsvis norske og polske skuespillere, som i øvrigt også rettede på hinandens udtale.
Tegning af Claus Seidel.
Selvfølgelig er det ok at hente små teaterkompagnier til Helsingør. Sidste gæstespil i år bliver en mindre version af ”Hamlet” fra Sydafrika. Det er fint, men egnsteatret i Helsingør er ambitiøst og får mange penge fra det offentlige, så publikum er ved at blive forvænte, ikke mindst fordi det samlede danske teaterudbud er enormt. Det skærper kravene. En tur til Kronborg koster både tid og penge – og det stiller store krav til Hamlet Scenen.
Coronaen kan få skyld for meget og sikkert også for årets mindre festival, så vi ser frem til ”Hamlet” fra Sydafrika og sidenhen ikke mindst til, hvad egnsteatret i Helsingør ellers kan ryste op med i de kommende år.
Romeo og Julie :
KREATIVT TEAM
MEDVIRKENDE: Christian Hestø, Piotr Misztela
INSTRUKTION: Rolf Alme
KONCEPT: Barbara Wilson & Rolf Alme (W&A)
MANUSKRIPT: Rolf Alme frit efter Shakespeare
PRODUCENT: Wilson & Alme (W&A)
Hamlet fra d. 3.8-7.8. 2022 .
MEDVIRKENDE: Marcel Meyer, Michael Richard, Lungile Lallie,
Tailyn Ramsamy, Jeremy Richard, Matthew Baldwin
Forfatter: William Shakespeare
Instruktør: Frederick William Abrahamse
Scenograf: Frederick William Abrahamse
Lysdesign: Faheem Bardien
Kostumedesign: Marcel Meyer
Musik: Carl-Johan Lingenfelder
Oversætter: Niels Brunse
Overtekster: Allan Hilton
Producent: Abrahamse & Meyer Productions