∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Scherfig – Myter og drømme” på Nivaagaard med glade, vilde dyr.
Nivaagaards Malerisamling rammer gang på gang plet med deres særudstillinger. Rummene er hverken store eller talrige, men takket være omtanke kan museet nu med ”Hans Scherfig – Myter og drømme” igen byde velkommen til en klar og veldefineret udstilling. For det er kun en del af Scherfigs virke, som er med i Nivaa. Scherfig har fået en blivende plads i litteraturhistorien, mens han som billedkunstner har været sværere at placere. For hans tilsyneladende naivistiske billedmæssige tilgang til eksistensen har ikke altid være på mode blandt de toneangivende.
For 10 år siden kuraterede Nivaagaards Malerisamlings direktør, Andrea Rygg Karberg, en stor udstilling om den politiske og satiriske Hans Scherfig på Arken. Nu vil hun, nord for København, tæt på hvor Hans Scherfig selv boede, vise en anden side. I mellemtiden er verden blevet mere optaget af naturen, så det virker indlysende, at udstillingen samarbejder med WWF, Verdensnaturfonden. Og med WWH in mente bliver de flinke, vilde dyr, som vrimler rundt på billedfladerne, pludselig brandaktuelle og anvendelige i en større kamp for uddøende dyrearter.
En anden side af Scherfigs interessefelt er myterne, herunder også skabelsesberetningerne. Der får naivismen friløb i bl.a. “Gud Skaber Adam” og ”Gud skaber Eva”, begge værker fra 1929.
Jeg er ikke helt moden endnu til at godtage disse motiver, men bliver til gengæld varm om hjertet, når giraffer er drysset ud over fladen, eller en elefant lyser af venligt lune.
Der er et fint katalog, hvor billedsiden dog hælder meget til myterne, mens udstillingen i den grad synes at være domineret af de vilde, glade dyr. I øvrigt er mange af værkerne lånt fra offentlige institutioner, som Scherfig har udsmykket til glæde for mange.
Hans Scherfig (1905-1979) er stadig et interessant bekendtskab. Som søn af en direktør og opvokset på Østerbro begyndte han at studere zoologi på Københavns Universitet efter studentereksamen på Metropolitanskolen. På universitetet blev han venner med en række fremtrædende personer fra det kommunistiske miljø, og han involverede sig i politik. 23 år gammel debuterede som autodidakt maler og forlod samme år universitetet. I disse år foretog han en del rejser og meldte sig i 1932 ind i Det Kommunistiske parti. Først i 1937 debuterede han som romanforfatter med ”Den døde mand”. Under krigen blev han arresteret sammen med andre kommunister, men efterfølgende slap han for internering på grund af et meget svagt syn. Men det afholdt ikke Hans Scherfig fra siden at leve dobbeltlivet som både billedkunstner og skattet forfatter, hvor ”Det forsømte Forår” hører til et højdepunkt i det tyvende århundredes litteratur. I 1973 modtog Hans Scherfig Det Danske Akademis store pris.
Udstillingen på Nivaagaard har samme kvalitet som Scherfigs bøger. Der er ingen forståelsesbarrierer. Ung som gammel kan indfanges af hans univers, og hvor forfatteren Scherfig kunne være barsk, er de truede dyrearters maler mild og munter.
Udstillingen kan derfor varmt anbefales til alle generationer – og følges i øvrigt op af en foredragsrække i samarbejde med WWH.
www.nivaagaard.dk