∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Sange ud af Evigheden – teaterkoncert på Hamletscenen, Kronborg.
Stemningsfuld og anderledes aften i en længe på ved Kronborg Slot.
Det blev en af de helt særlige aftener. I marts på Kronborg. En tirsdag. Vejen hen over ravelinen og ind på Kronborgs område i aftenmørke var i sig selv betagende og dyster. Ikke en sjæl var der, men da vi nåede frem til Hamletscenens nye spillested med både café og teatersal på første sal i en længe, var der lys. Der var småt, men hyggeligt. Så langt så godt. Da forestillingen siden begyndte, sænkede der sig en yderligere fredfyldt stemning.
Musikeren Tue West havde vist forlæst sig på Shakespeares sonetter og var blevet inspireret til at skabe musik. Derefter dannede han et ”band” bestående af 4 ganske forskellige musikere plus sig selv. Det kunne være godt nok, men med teaterinstruktøren Rolf Heim og scenografen Sisse Jørgensen er det hele blevet til ikke kun til en koncert, men til en særlig og speciel teatralsk oplevelse. ’
Vi bliver budt indenfor i et hjem. Først ser vi dagligstuen og soveværelset, hyggeligt møbleret med second hand inventar. Bagved åbenbares en spisestue. Det meste af tiden er dette område oplyst, som var det et barokmaleri med smukke frugt- og blomteropsatser. Omme bagved, altså tredje lag, skimtes af og til et moderne køkken. Igennem vinduet, og nu vi altså langt væk fra tilskuerpladserne, er der også plads til en musiker, en enkelt gang.
Denne overraskende udnyttelse af rummet giver en fremmedartet dobbelthed, for hvem holder ellers koncert derhjemme i lejligheden med 5 musikere omkring Shakespeares sonetter?
Disse mange digte, sonetterne, som videnskabsmænd altid har forholdt sig undrende overfor, har i de senere år oplevet en renaissance. For få år siden skabte Det Kongelige Teaters Det røde Rum et smash af en forestilling i sort læder og flæser med sex, saft og ungdommelig kraft i Elise Kragerups instruktion.
Tue West er gået den modsatte vej og har nok også udvalgt andre af de talrige sonetter, som Shakespeare skrev.
Tue West er som musiker og kunstner lidt melankolsk og koncentrerer sig her om basale følelser iblandet smerte. Måske, for det var svært at høre teksterne. Til sidst lyder en hyldest til evigheden. Så her i ”Sange ud af Evigheden” er der ingen sex, ingen kærlighed imellem to parter, for vi er tilsyneladende på næste trin i menneskelig tankegang,
Musikken er spændende, midt imellem genrerne rock og soft beat(?) Allermest interessant bliver lyden og musikken, når trommeslageren går amok. Et ekstra raffinement er celloens alvorlige toner, som stikker ind og op imellem de elektriske guitarer. Samtidig kan lysdesigneren forvandle den lille lejlighed til noget, der går fra grønt til gult og videre til mere mørke nuancer, og stemningen stiger endnu et hak.
Selv om det lille program fint aftrykker numrene på de udvalgte sonetter, så får vi desværre ikke Line Kroghs nyere oversættelse med, men så skulle man jo også holde næsten neden i teksten i stedet for at leve sig ind i stemningen.
De fem på scenen er musikere og ikke skuespillere, men den erfarne instruktør Rolf Heim (og Tue West) har på en måde afbødet for en eventuel irritation ved bl.a. at lade den ene musiker, Claus Funch, helt nede på jorden fortælle om, hvorfor han var med, uden at vide ret meget om Shakespeare. Om det er sandt eller falsk, er ligegyldigt, det fjerner i hvert fald et hvert tilløb til højpandethed. Også når samme Claus Funch i længere tid går rundt med to whisky-glas og skåler med sig selv.
Aftenen på Kronborg blev stemningsfuld, selv om Shakespares ord ikke blev stående tilbage i et klart lys. Heller ikke Tue Wests ”fusionsmusik” kunne egentlig genkaldes, men oplevelsen var mystisk, anderledes og langt væk fra, hvad en dansk provinsby ellers ville kunne ryste op med på en kold martsaften.
Tag til Helsingør, det er turen værd. Forhåbentlig overflyttes forestillingen også til andre spillesteder, der har tilstrækkelig dybde til at rumme ”lejligheden”.
KREATIVT TEAM
MEDVIRKENDE: Tue West, Claus Funch, Jonas Viby Sommer, Naja-Marie Soulié og Emma Lise Fleming
INSTRUKTION: Rolf Heim
SCENOGRAFI: Sisse Jørgensen
KOSTUMIER: Mette Morild Kapper
MANUSKRIPT: frit efter William Shakespeare
OVERSÆTTELSE: frit efter Shakespeare, Line Krogh
Produktion: Hamletscenen, Helsingør
www,hamletscenen.dk