Menu Luk

Samsara

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Samsara er et buddhistisk begreb, der betyder livshjulet. Selve ordet refererer til den konstante cyklus af genfødsler.

Samsara er en finurlig og dybt original film. En film hvor der bliver stillet flere spørgsmål end svar, og man sidder tilbage efter rulleteksterne med en følelses af rådvildhed. Hvad er egentlig meningen med denne film, der foregår to vidt forskellige steder på kloden.

I den første del af filmen befinder vi os i Sydøstasien i Laos. Her tager den unge buddhistiske munk Mahid sig af sin døende bedstemor. Hun er ikke bange for døden tværtimod, og ønsker inderligt at blive inkarneret som et dyr. Munken læser højt for hende af Bardo Tödröl, den tibetanske dødebog, der skal forberede hende på rejsen mellem sin forestående død og den næste genfødsel.

Foto: Camera Film

Filmen tager udgangspunkt i det buddhistiske begreb Samsara, hvilket betyder det evige kredsløb af genfødsler. For budister og hinduer er livet som udgangspunkt lidelsesfyldt, så mange ønsker at standse denne evindelige genfødsel.

Grundlæggende lever de folk vi møder i Laos som for hundrede af år siden. Et helt enkelt liv. Kun en ting vidner om, at vi befinder os i nutiden. Alle øens beboere har mobiltelefoner og bruger dem i et væk. Det virker på en eller anden måde helt malplaceret.

Da den gamle kvinde dør, bliver hun efter 49 dage, den såkaldte bardo genfødt som geden Neema i Sydamerika, hvor anden del af filmen foregår. Inden vi når så langt, får vi som publikum selv mulighed for at opleve en slags transformation.

Foto: Camera Film

Publikum opfordres til at lukke øjnene i 10 minutter. Er man ikke forberedt på det, kan man ved at se på et tomt lærred forledes til at tro, at der er noget teknisk galt med visning af filmen. 10 minutter er lang tid at sidde med lukkede øjne, og hvis man alligevel drister sig til at åbne dem, ser man blot et tomt filmlærred i forskellige stærke farver.

Derefter føres vi til en ny location på Zanzibar, hvor vi følger bedstemorens inkarnation i form af en lille ged, der bor i en fattig familie, som lever af at indsamle og sælge tørret tang, der laves til kaustisk soda med henblik på eksport.

Samsara er grundlæggende en film om inkarnation, den konstante cyklus af genfødsler.

Visuelt er filmen kendetegnet ved lange indstillinger og drømmeagtige sekvenser. Samsara er en spirituel, smuk og meditativ film, man ikke glemmer. Den er dybt original, og kan være svær at sætte ord på.

Filmen har vundet flere priser bl.a. en ved sidste års Filmfestival i Berlin.

Filmen vises på original sproget med engelske undertekster.

Premiere: 27. juni 2024

Instruktør: Lois Patino

Trailer: Camera Film

Varighed: 113 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *