∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Robert Longo –  Frygtindgydende, men smukke værker på Louisiana.

Nogle billekunstnere har evnen til at lade det gruopvækkende blive transformeret over til noget næsten æstetisk nydbart.

Den amerikanske billedkunstner Robert Longo (1953) er en af dem og hørte til den generation, som blev kaldt for ”The pictures generation” – i kølvandet på en markant udstilling i 1977 i New York. Fem kunstnere var med på udstillingen, få år senere blev bl.a. kunstneren Cindy Sherman en del af “bevægelsen”.   Motiverne kom fra virkeligheden, men blev re-iscenesat og omdefineret via nye medier. Det var ikke mindst et opgør med den abstrakte kunst, som havde floreret i årtier og naturligvis også et forsøg på at rykke nærmere til virkeligheden. Resultatet blev det hyperrealistiske.

Robert Longos metode i dag er ”enkel” og ekstrem langsommelig.  Longo tager et aktuelt foto, bearbejder det, forstørrer det og transformerer det op i stort papirformat og genskaber det oprindelige motiv med modifikationer  for at intensivere ”budskabet” med remedierne: sort og gråt kul på modtageligt papir.  Resultatet synes grangiveligt at være et mammutfoto, men er en tegning – måske 1,5 meter gange 3 meter – i ramme og bag glas.

Udstillingen på Louisiana erindrer beskueren om flere af de senere års katastrofer eller ulykkelige, globale situationer.

Bådflygtninge: en gummibåd med primært mænd iført redningsveste – synes så nær ved at kæntre, at det er uhyggeligt. Samme motivkreds har i øvrigt også fascineret den kinesiske kunstner Ai Weiwei og danske Michael Kvium.

I en dansk kontekst: Robert Longo så et pressefoto af skudhullerne i Krudttønden den ulykkelige dag, 14 februar 2015. Hullerne i glasset er med kul gengivet minutiøst – og ligeså mere jordnært er politiets markering og nummerering af hvert hul.

Udstillingen med de store, enorme formater klæder udstillingssalene på Louisiana. Det synes overvældende, men til at bære på grund af farveskalaen  kun i sort og hvidt. I øvrigt i følge Longo selv er det en reference tilbage til hans barndom, hvor al billedgengivelse jo var i sort hvid fra tv til aviserne.

Samtidig er Robert Longo bevidst om den store kunsthistorie i primært motiverne – og derefter med reference i undertitlerne.  De mest berømte billedkunstnere passerer revy.

Bådflygtningene med undertitlen The Raft,  viser tilbage til Gericaults værk på dansk: Medusaflåden (1818-19).  Albrecht Dürer huskes, og en meget interessant sort/hvid reference eller måske præcis gengivelse af et abstrakt maleri af den amerikanske maler Jackson Pollack (1912-1956)  bliver til en hyldest til Pollack. For Longo lykkes med at fastholde den fulde atmosfære og tilsyneladende stoflighed hos Pollack. Også en stor tegning, lidt anderledes ikke de fleste billder, der viser fotografiets klarhed, har rødder tilbage i Rodins skulpturer af bl.a. Borgerne i Calais.

Det nyeste værk på udstillingen er fra 2024 og er en videregengivelse af et foto fra en propalæstinensisk demonstration på et universitet  i USA. Politiet står forrest – kraftige mænd med hjælme i Bermudashorts med tatoveringer på armene og en spraydåse vendt mod de unge demonstranter, som ligger for fødderne af politiet. Flere bliver holdt nede med vold. Billedet er alt for livagtigt, til at man bare kan ryste det af sig!

Et helt kælderrum er helliget Sigmund Freuds gamle konsultation i Wien.

Det er helt forståeligt, at Freud har besnæret Longo. Gad vide, hvad han ikke kunne få ud af at besøge Freud-mindestuerne i London ( tæt ved Swiss Cottage)  hvor bl.a. den famøse briks står. Men den nåede ikke frem, før efter Freuds død.

Selvfølgelig kan de store formater ikke skabes af en mand. Der er hjælpere og assistenter  i det, der kaldes for Longo Studio, men alt er dirigeret af Robert Longo.

Det er første gang Longo vises på Louisiana i en soloudstilling. Udstillingen bygger på en tidligere udstilling i Wien for få måneder siden.

Der vises flere film i udstillingsperioden, og mens Longo er i Danmark, afholder han også en koncert, hvor han selv spiller guitar.

Et nydeligt katalog i Louisiana revy-serien rummer to artikler og et interview, der desværre, som så mange af den slags kunstnerdialoger, tager ordene ud af munden på den sympatiske kunstner. Men det er jo ham, man vil høre og læse, ikke kunsthistorikerens forklaringer.

Desværre mangler der et cv  og en evt. tidslinje, men de overvældende og fascinerende billeder opvejer enhver ærgrelse, for her er en konsekvent billedkunstner, der arbejder lige ind i vor tid og viser alle, hvad der er ved at ske med vor civilisation. Resten kan man jo google sig til.

Gak til Louisiana. Bliv fascineret af æstetikken og sørgmodig over den uro, som verden fortsat opviser.

www.louisiana.dk   Udstillingen vises til og med august 2025.