Menu Luk

Revyens røverhistorier – af Ulf Pilgaard og Lukas Birch. Bog.

 

Anbefaling  af Ulla Strømberg

Revyens røverhistorier – af Ulf Pilgaard og Lukas Birch.

En munter bog udkom på en meget trist dag.  For den dag døde Ulf Pilgaard  efter kort tids sygdom, i slutningen af oktober, 2024. Et langt liv i dansk teater, film og revy var slut.

Ulf Pilgaard som Dronning Margrethe. Cirkusrevyen, 2021. Tegning af Claus Seidel.

Men nu lever mindet videre i denne let fabulerende bog, skrevet af Ulf Pilgaard sammen med unge Lukas Birch, der er bidt af en gal revy.

Bogen ser flot ud, men tekstmæssigt er det ikke de store intellektuelle ambitioner, som er styrende. Tværtimod er det den lette, back stage snik-snak, som præger de korte interviews, som er flot kædet sammen af Claus Seidels tegninger. Kulturkupeens (egen) tegner har nemlig fulgt dansk revy igennem årtier. Fra hans gemmer og arkiv er hentet de flotteste tegninger af dansk revys hovedkræfter. Og de er drysset i hobetal hen igennem bogen.  Den ældste tegning er vist Daimi sammen med Dirch Passer, men tegningerne er justeret, så de har hverken teaterstøv eller anden form for forfald iboende. Deværre heller ikke hverken årstal eller revynavn, og det er synd.

Ulf Pilgaard som digteren, filmmanden og cykelkommentatoren Jørgen Leth. Bemærk det karakteristiske tørklæde. Cirkusrevyen, 2019. Tegning af Claus Seidel.

Snart vil det gå op for revy-entusiaster i Danmark, at 2025 bliver et fejringsår for dansk revy. Nytårsaften 1849 havde den meget alsidige Erik Bøgh premiere på Casino Teatret på forestillingen: Nytårsaften, 1850.

Kimen var lagt til det, der er ganske særegent for dansk showbiz,  nemlig den opsummerende, tilbageskuende revy, som vi i dag kender fra primært sommertiden.  Året vil blive fejret, og lad os håbe, at det gøres med viden, manér og velskrivende penne!

Den ene af denne bogs skribenter, Ulf Pilgaard, har været storleverandør til uforglemmelige øjeblikke  i dansk revy.   Igennem 25 år i Cirkusrevyen er det lykkedes Ulf Pilgaard at skabe overraskende og satiriske portrætter af personer fra det Offentlige liv.

Ikke mindst Dronning Margrethe og Prins Henrik  bl.a. mange andre er via satire blevet dansk folkeeje. Også politichefen, Hanne Bech Hansen, der ville have den danske befolkning til at tro, at betjentene kaldte ”perkere” for perler, har givet inspiration til et uforglemmeligt nummer.

Sådan kan man blive ved, for i de seneste årtier er det nok Ulf Pilgaard, der står stærkest i erindringen (også via årlige tv transmissioner fra Cirkusrevyen). Derfor bliver bogen også et sympatisk minde om en fremragende kunstner, der valgte humoren og revyen som sin primære professionelle bane, men i ligeså høj grad havde kunnet gøre sig uundværlig på teaterscenen.

Zirkus Nemo. 2024. Søren Østergaard som klovn. Tegning af Claus Seidel.

Lukas Birch har været rundt og interviewet mange fra dagens revy-danmark.  Max Hansen mangler, selv om han  i mange år stod for Revyperler, der inkluderede gamle, berømte revynumre. Men for et par år siden var der uro på Stevns, og Lukas Birch overtog revyen. Det havde dog været generøst at medtage Max i bogen.

Men ellers indgår der nogle uforglemmelige citater fra revyviser, bl.a. fra  Merete Mærkedahls fremragende tilbagevendende Mette Frederiksen-karikatur, hvor teksten også er vigtig: ”Husk, der er fire vigtige grundsten i den danske velfærdsstat; Det er frihed, lighed, broderskab og så makreller i tomat”.

Tivolirevyen 2024. Lisbet Dahl og Thomas Eje. Tegning af Claus Seidel.

Også Lars lykke-parodier af Lisbet Dahl huskes. Figurtegningen gik igen år efter år i Cirkusrevyen, indtil politikeren simpelthen var for kedelig i sin fremfærd.  Et sjovt citat er medtaget, mens Lars Lykke stadig var en del af partiet Venstre, der præcis som hans nuværende parti Moderaterne, sejlede i et vanskeligt farvand:

”Venstre ved man, hvor man har: ved hotellets minibar”.

Bogens farver  signalerer gul og sort (ved ikke helt hvorfor) og er en udpræget bladrebog med Claus Seidels lysende tegninger hele vejen igennem. Mange af tegningerne er mere end på kornet. Flere revyvise-citater i bogen ville dog have været et godt supplement.

Og ligeså med teksten. Lukas Birch undervurderer sine læsere og har medtaget de mange interviewpersoners talesprog isprængt kedelige bandeord. Det skæmmer. Aldrig undervurdere modtagerne. Med det fikse layout kunne bogen sagtens rumme mere revyhistorie parallelt med de anekdotiske glimt.  Det er lidt ærgerligt.

Men stadig den perfekte mandelgave.

Udkommet på forlaget Helmin og Sorgenfri efteråret 2024.

www.helminsorgenfri.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *