∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Revyen i Helsingør 2024.

Underholdende, lokalforankret revy i Hesingør

Nu er det blevet en tradition med revy i Helsingør, hvor der er lidt skiftende kunstnere på scenen. Stedet er heldigvis det samme igennem flere år, midt i byen på Stengade.

Med frivillige i baren og ved indgangen aftvinger revyen respekt, der er simpelthen vilje og kraft bag revyprojektet uanset tilskud m.m.

Heldigvis  går flere af de mange revynumre i kødet på det lokale. Den siddende konservative kvindelige borgmester får også i år lidt knubs – nu drømmer hun om at få en statue eller buste af sig selv opstillet. Hvorfor ikke?

Også  en mere lokal historie om parkeringsafgifter er med, men det ret sløve publikum  synes ikke at være lokalpatrioter.  Hvis publikum skulle anmeldes, var det højst til 2 stjerner, mens revyen får dobbelt så mange.

Revyens mange aktuelle pointer mangler dermed den nødvendige respons fra publikum. Det er synd for skuespillerne og den myreflittige guitarist Lasse Schmidt, som sidder på bagscenen hele aftenen.

Sammenlignet med tidligere er årets revy mere salonfähig – og det er godt. Meget  lidt kommer under bæltestedet, til gengæld  er samspillet  imellem de fire skuespillere velfungerende, hvor Mads M. Nielsen også er instruktør.

Susanne Breuning er uimodståelig som vor pensionerede dronning. Diktionen er mere end perfekt. Parodien er yderst sympatisk, pointerne morsomme, for hvad skal Dronningen få tiden til at gå med? En god idé er f.eks. at møde folket som pizza-Volt bud, bingovært og parkeringsvagt.

Sune Svanekier er altid troværdig som den stille mand, der kommer lidt i klemme både med kærligheden og så de tåbelige ejendomsvurderinger.

Mette Ladekarl udfolder sin store stemme flere gange, mens Mads M. Nielsen med kraft i krop og stemme kan vælte hele scenen adskillige gange.

Også denne revy har problemet med de ret trivielle emner. For ingen må jo stødes, og det er der i øvrigt flere udmærkede numre om. Den fælles referenceramme til politik og samfund, for slet ikke at tale om kultur, er vist så ringe i dagens Danmark, bl.a. fordi  færre læser avis. Teksterne må derfor kredse om  plasticskruepropper efter ordrer fra EU – skæve ejendomsvurderinger, dronnningen   og Tv-serierne – præcis som i årets Tivolirevy.

Her i Helsingør er det naturligt, at krimiserien Sommerdahl med Peter Mygind får en sjov sketch med Susanne Breuning som læspende galning, der bare er vild med alle mordene.  Tv-nyhedsværten hos DR, Kaare Quist får af uransagelige grunde sin egen venlige hyldestsang – i  et musikalsk perfekt nummer, hvor musikken er fra musicalen ”Les Miserables”.  Mystisk hvad der er med Kaare Quist, men nummeret er flot. Også musicalen ”Cabaret” bruges, og Susanne Breuning er igen en charmerende motor, men her kommer det vilde musikalske brag ikke så tydeligt frem.

Revyen fejler ikke noget, og spillelysten heller ikke. Vil håbe at det rette  publikum indfinder sig og kan le og klappe ad de veltunede numre i klassisk stil, hvor teksterne er skrevet af mange forskellige, inkl. de medvirkende. Og så er der i øvrigt mad før showet.Smagte den ikke i år, men byens gode (og dyre) slagter Baagø er leverandør, så det er nok anbefalelsesværdigt. Også kagen så spændende ud.

Bor man i Helsingør kommune er revyen et must. Er adressen et eller andet sted i Nordsjælland, så støt det gode og professionelle initiativ og tag venner med, så I kan fylde et helt bord .

Skuespillere: Sune Svanekier, Mette Ladekarl, Mads M. Nielsen og Susanne Breuning
Kapelmester: Lasse Schmidt
Instruktion: Mads M. Nielsen og Søren Bech-Madsen
Producent: Simon Nøiers
Restauratør: Slagter Baagø
Fotograf: Karsten Piper
Grafiker: Rasmus Tjelle Finsen
Hjemmeside: Amplifice
Webudvikler: Camilla Voss

www.revyenihelsingør.dk