Besøgt af Ulla Strømberg.
Et gyldent skrin på en mark i Roskilde.
Fra den ufærdige parkeringsplads hopper man ind på en bred permanent, rød løber, som fører op til og ind i den gyldne kasse, som viser sig at være meget rød og sort. Sådan har arkitekterne valgt at gøre.
Ragnarock er et moderne hus – skabt i metal og skinnende materialer og bærer ikke så lidt præg af at være bange for ikke at være hip – og måske hop, men ikke så meget cha-cha-cha.
Indhold
Det er tiden fra 1950 og frem som tages under behandling, men set under en ungdomsmusikalsk synsvinkel. Endnu et valg, som folkene i Roskilde har gjort.
En charmerende pionerånd ligger over det hele, men også mange løse ender, bl.a. skilte. Hverken uden for i byrummet eller fornuftigt læsemateriale indenfor var at finde, for slet ikke at tale om hjemmesiden, som jeg heller ikke har fundet.
Men den musikglade Kronprins kom, så og klippede snor (måske ), den 29. april – og Ragnarock har nu åbent alle 7 dage om ugen.
Det begyndte i 2001
Derfor skal museet for pop, rock og ungdomskultur da heller ikke have stjerner, men blot nogle flinke ord med på vejen, som har været lang. Helt tilbage i 2001 henvendte nogle gamle rockfolk sig med ideen om et museum, og 15 år efter er det en realitet, dog med et lidt bredere sigte, som inkluderer begrebet ungdomskultur. Samtidig er Ragnarock, som er stedets navn en del af Roskilde Museum, det lokale statsanerkendte museum. Dermed er Ragnarock pr. automatik også statsanerkendt. Museumsverdenen er ellers striks og giver ikke ved dørene. Derfor kan det synes paradoksalt, at Ragnarock ikke har én kronologisk fortælling, men blot a-kronologiske oplevelser i høretelefoner og i en række af skiftende oplevelsesrum.
Selv om udgangspunktet er populærmusik, fra Rachel Rastenni – og frem til Oh land, kunne der godt være brug for nogle guidelines.
Besøget i Roskilde er derfor snarere et sansebombardement skabt på nutidens præmisser og i erkendelse af, at unge mennesker kan multitaske og dermed indfange og opfatte meget på en gang. Spørgsmålet er blot, hvad de har oplevet, og hvad de husker sidenhen.
En, i gammeldags forstand, tilrettelagt redegørelse for den danske pophistorie er tilsyneladende ikke hensigten. Heller ikke historien om den danske ungdom spejlet i et større perspektiv, som museets undertitel signalerer, men smart og kaleidoskopisk er det.
Rent visuelt yderst afvekslende, mens de uendelig mange høretelefoner i realiteten bliver lidt enslydende. Enten en engelsk mandsstemme, der taler og taler hen over musikken eller danske speakere med masser af ord og desværre ikke så meget musik, Det er en valg (lidt gammeldags) netop at hænge høretelefon efter høretelefon rundt i museet, i stedet for at den besøgende havde et par bøffer på og så en remote, der ville kunne veksle, som man eksempelvis kan gøre på kunstmuseer, selv dem med gammel kunst.
Museet er åbnet
Det gyldne skrin ligger der, og da jeg var der mandag formiddag, vrimlede de med skolebørn – og sådan vil det nok fortsætte. Men også en sjov mulighed for hele familien, hvor far og mor kan gå rundt at nynne.
Selv kunne jeg godt sidde og lytte til Kim Larsen i mange timer. Hvilken lyd!
Foto: US.
Arkitekter: danske COBE og hollandske MVRDV.
Pris: 128 mill. kr.
Udstillingsarkitekter: White Noise Agency og Heavy .
Andre rådgivere: Jesper Harding, Stouengaard og Jesper Kongshaug.