∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Rachel Rose – yngre amerikansk kunstner på Gammel Strand: Good Morning Midnight.
Rachel Rose er kun 37 år, men allerede kendt for sine gennemarbejdede videos med et blik på både den store fælles historie, nutiden og senest også moderskabet.
På udstillingen i Kunstforeningen på Gammel Strand, den første soloudstilling i Norden for Rachel Rose, er der interessante eksempler på hendes videokunst, et par skulpturer og hendes tegnekunst.
Egentlig favner hun meget bredt. I videoen ”Enclosure” fra 2019 er det gode, professionelle skuespillere, der agerer i et bondelandskab fra 1600-tallet, men videoen blander med hurtige klip nutidsglimt ind for at vise udviklingen fra en tid, hvor livet i et landbrugsland var meget anderledes end nu. Men allerede den gang var gamle traditioner i opløsning.
Rachel Rose: “Enclosure”, 2019. Video-Still. Copyright: Rachel Rose. Kunstforeningen Gl. Strand. 2023. Pressefoto.
Begrebet ”The enclosure movement” udviklede sig igennem århundreder i bl.a. England og kan bedst forklares ved at tidligere fælles, store jorde, som et lille samfund dyrkede nærmest i samhørighed, blev indhegnet og kom til at blive privat ejendomsret med hvad dertil hører af både udelukkelse og profit.
Videoen på ca. 30 minutter har sit eget rum UDEN STOLE – måske fordi iagttageren skal være en form for skjult ”kigger”, men det er nu synd. I samme rum er opstillet nogle interessante mindre skulpturer, som beskriver det tidligste liv i moderskødet, men der er samtidigt et sammenstød imellem den udhuggede stenblok og nymodens plasticmateriale.
Sammenstød og forskydninger, fastholdelse og forandring sat op som modsætninger er i det hele taget Rachel Roses interessante arbejdsmetode, samtidigt med at alt er æstetisk delikat.
En anden video er sammensat af mere end 1800 fotos optaget i et børneværelse (uden børn) hjemme hos Rachel Rose på den amerikanske østkyst. Her er det nærbilleder af plasticdyr i forskellige belysninger optaget i den mærkelige verden, som vi sætter små børn i. Barneværelset og legetæppets afgrænsning med uendelig mange dyr kan i en lang periode af barnet blive opfattet som ”hele verden”. Titlen ”The last day” (2023). henviser til døden og skal måske forklare børnene, at der kommer en dag, hvor alt ophører. Samtidigt er videoen en stor udviklingshistorie om verdens opståen – og udvikling. Lidt af en mundfuld kogt ind til et børneunivers.
Også tegninger på væggen i en tredje rum er udsprunget af én idé og transformeret over til anderledes, smukke stregtegninger.
Kort sagt den amerikanske kunstner, som allerede i 2017 var repræsenteret på Venedig-biennalen, spænder vidt og synes samtidigt ekstremt disciplineret i måden at jonglere med forskellige metoder og materialer på. Det fører hende ind i et fornemt selskab af kvindelige videokunstnere som Pipilotti Rist og Sam Taylor-Wood. ( I dag Sam Taylor-Johnson).
Udstillingen er ikke stor, men interessant og ganske smukt sat op – i et samabejde med kuratoren Anne Kielgast.
I øvrigt vil Kunstforeningen på Gl. Strand fremover satse om ikke mere elitært så mere ”moderne og ungt ” – med den nye direktør Nanna Hjortenberg i spidsen, så se efter forskellige planlagte kulturelle arrangementer udover udstillingerne.
Vises til og med 22.10.2023.