∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Queens hos Teater DanskDansk og Teatergrad.
Queens er en delikat og charmerende ungdomsforestilling, der vil gøre op med en række fordomme, vi måske slet ikke har. Og hvis publikum skal være under 25 år, kan det hele være et postulat. Ikke desto mindre vil ”Queens” vise, at nye danskere, danskere med anden etnisk baggrund, tænker og opfører sig ligesom de ærkedanske borgere, og deres selvtillid er der heller ikke noget i vejen med. De er dronninger ud i egen indbildning. Og det er faktisk en god overlevelsesstrategi.
Vi møder tre unge piger, skolekammerater med ligeså forskellig baggrund, som var de født og opvokset i vaskeægte danske familier. De er fokuseret på sex, ganske meget – alt for meget – og så er de i øvrigt ambitiøse på deres uddannelser, de ser godt ud, og i hinandens selskab bliver de pjattede og også konkurrenter. Præcis som andre unge piger.
Sandra Yi Sencindiver, som nu leder Danskdansk, har instrueret på en sjov, varieret og meget musikalsk måde. Scenografen Sir Grand Lear har skabt et pinky pink ungpigeunivers, der på mange måder er en befrielse og et stort plus til de ganske agitatoriske og plakatagtige monologer, som teksten desværre er tynget af. De tre skuespillere er derimod knaldgode og meget forskellige. Deres indlevelse og også evne til at breake figurerne er beundringsværdig. Der kan være tant, fjas og gejl, men pludselig vender stemningen og bliver alvorlig, for der er jo altid problemer, når tre mennesker mødes i samme rum.
Teksten er researchet frem af den norske forfatter Camera Lundestad Joof. Den er sjov sine steder, tung og uegal i andre passager og giver af og til skuespillerne, der alle er uddannet på danske teaterskoler, noget at kæmpe med. Det er faktisk synd, og hele historien havde været tjent med en grundig gennemskrivning med kritiske øjne. Det er også anstrengende, at den ene af de tre unge kvinder partout skal være lesbisk og evt. have et donorbarn. På de sociale medier erklærer forfatteren sig for Queer og det er måske denne personlige vinkel der er videreført til den danske tekst.
Hatten af for Danskdansks initiativ og stor ros til både skuespillere og instruktør, der snart skal vise forestillingen rundt i Danmark, ikke mindst i områder, der efter politikernes mening ligger tæt på ghettoområder. Gad vide hvad gamle, bornerte mandlige nydanskere siger til det det halvpornografiske frisprog iblandet amerikanske tv-gloser, som de tre kvindefigurer benytter sig af. Men det er en ny og anden historie.
Medvirkende:
Marie-Lydie Melono Nokouda
Amira Jasmina Jensen
Ellaha Lack
Instruktør: Sandra Yi Sencindiver
Dramatiker: Camara Lundestad Joof
Scenograf: Sir Grand Lear
Lyddesigner: Karen Duelund Guastavino
Kreativ producent: Christine Worre Kann
Spiller på Nørrebro de næste dage: 6. – 25. februar i Osramhuset hos Teatergrad.