∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Platt-form – er vi gået for langt? Tivoli Glassalen.
Platt-form er blevet folkekære, og det er måske både godt og skidt.
Lige fra debuten tilbage i 2017 på Edisons lille scene er satiregruppen Platt-form blevet rost og “liked”. For ikke mindst den lidt tænksomme ironi gav pote og efterfølgende ”Reumert” nomineringer. Nu er tilskuerrummet blevet større, og der skal sælges over 1000 billetter hver aften. Det sænker nok automatisk lixtallet, men ikke mere, end at det går an.
En helt almindelig fredag aften i Glassalen med betalende gæster er en god indikator for gruppens gennemslagskraft. Og det er imponerende. Allerede to minutter inde, hvor de tre performere tramper rundt i sorte kedeldragter og sorte pageparykker for at illudere en tysk, anarkistisk avantgardegruppe, er publikum på. Med Laus Højbyes engelsk-danske sprog med tysk accent går vreden og oprøret lige hjem. Platt-form har et publikum, der er hjemmevant med blandingen af satire, stand-up og revy.
Er vi gået for vidt? spørger satiregruppen Platt-form retorisk. Nej, faktisk ikke – selv om der er små hip til det seksuelle, mens den politiske satire desværre er kraftigt neddæmpet. Det, som er tilbage, synes ok. Og dog. Der er en alt for lang sketch om bibelen, hvor vi både får den sidste nadver og den tomme grav med Jesu genopstandelse udsat for nogle banale sproglige misforståelser. Med langt slaskehår og næsten splatteragtige bevægelser bliver det for meget. Nu er det jo vor kristne tro, der satiriseres over, men vé den, der havde kastet sig over en af de andre verdensreligioner, så skulle der nok hidkaldes flere flinke tivoli-vagtfolk for at sikre freden. Joh, her gik den ellers charmerende satiregruppe for vidt. Det kunne faktisk have været sjovt, hvis de var gået over i Jesus Christ-musicalen, men så er der selvfølgelig spørgsmålet om rettigheder etc.
Mille Lehfeldt, Jacob Fauerby og Laus Højbye er et sjovt team, der kan en masse. De skriver selv teksterne, Laus Højbye klarer det musikalske, og med kostumedesigner Nicholas Nybro og lysdesigner Malte Hauge er de godt pakket ind. Det var meget overraskende raffineret tilbage i 2017. Nu fem år efter mangler der måske et nybrud, men vi har haft Corona og meget er gået i stå.
Til gengæld har jeg været så heldig at hitte Platt-form på Face-book og set alle deres meget elegante små musikvideos med hurtige og dynamiske klip. De er lagt ud til offentligheden hen ad vejen igennem de seneste år.
Den bedste sang, som har ligget på nettet og som delvist er med her i det nye show, blev skabt kort efter at den berygtede BUSTE blev kastet i vandet af en lærer og flere elever fra Kunstakademiet. Her bekendte Platt-form sig til Mao Zeding Zedong og tog afstand fra handlingen i islandske sweatre stående i en kold kælder. Satire på et højt plan. De anarkistiske figurer er til dels med her, men teksten forsvandt for mig, bl.a. fordi publikum var så glade for rytmen, at de simpelthen klappede i takt med aktørernes sang.
Platt-form er noget for sig selv og mere raffineret end de fleste sommerrevyer, vi lige har overstået. Gruppen har også mere på hjerte end eksempelvis Rytteriet, der havde svært ved at holde dampen oppe efter de første par shows. Men faren lurer også for Platt-form. Det er som om det har knebet med enten opfindsomheden eller modet. Måske har angsten for ikke at please 1100 mennesker været en medvirkende faktor og holdt noget af kreativiteten tilbage. Og så er der folketingsvalget derude i fremtiden.
Men gruppen har fat om det absurde i tiden: ”Du kan Mobilepay mig senere” er vittig og kan forstås af alle – og ligeså når de ser tilbage på verden af i går, dengang der var asbest og man måtte slå sine børn, bare det ikke kunne ses.
Flere figurer går igen fra tidligere shows, bl.a. et talekor, der ved en konkurrence i Finland i 2014 blev nr. 7. De er stadig morsomme, denne gang om Grønland og koloniseringen.
Svend Brinkmann får en på snuden. Laus Højbye begyndte at læse i Brinkmanns bog lige da Danmark blev nedlukket. Han er nu kommet halvvejs, men låner gerne bogen ud! Tivoli får også nogle venlige knubs, for dyrt er det blevet at færdes i haven, hvor blot et plastickrus koster fem kroner, og indgangen fredag aften til haven var 220 kr – hvis man altså ikke er abonnent eller -nine. Der var sikkert flere vittigheder, jeg gik glip af, for lydanlægget var ikke til de mindre detaljer, og publikum var højstemt glade.
Aftenen sluttede muntert med et hurtigt medley, hvor de flere gange vendte tilbage til Sound of Music familiesangen: “So Long, Farewell …” i muntre klovneflæser. Publikum var mere end fornøjede. Platt-form er blevet folkekære og vel også folkeje.
Spiller kun til d. 25. september.
Medvirkende: PLATT-FORM: Laus Højbye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby
Kostumedesigner: Nicholas Nybro
Dramatiker, forfatter: PLATT-FORM: Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby
Komponist PLATT-FORM: Laus Høybye, Mille Lehfeldt og Jakob Fauerby
Producent: Tivoli A/S