∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Hvilken glæde at operaen Peter Grimes af Benjamin Britten nu med en smukt syngende Niels Jørgen Riis i titelrollen igen er på repertoiret hos Det Kongelige Teater.
Ud over musikken er også historien bag ”Peter Grimes” overraskende aktuel: om outsideren, der ikke passer ind i det lille fiskersamfund. Han er indelukket, uden empati. I dag ville han blot få en bogstavdiagnose. Dengang var han en outsider, der skulle kanøfles.
”Peter Grimes” er et af de store hovedværker i det tyvende århundredes operahistorie. Allerede to år efter urpremieren i 1945 i London opførte Det Kongelige Teater operaen i svenske Kannevorffs instruktion med en indlånt svensk scenografi. I 1993 havde ”Peter Grimes” premiere i en ny, meget bevægende fortolkning med Stig Fogh Andersen i titelrollen. Denne iscenesættelse ved den tjekkiske instruktør David Radok er nu fundet frem af gemmerne og overraskende nok fungerer den godt på trods af tre årtier på bagen. Det er ikke mindst i de store koroptog, at scene og toner smelter sammen, for instruktøren Radok er en mester i koropstillinger. Det er også ham, der står bag den ”La Traviata”, som Det Kongelige Teater i se seneste år har diverteret publikum med til relativ stor glæde ikke mindst på grund af selskabsscenerne.
Nu med en assisterende instruktør, Kim Amberla, får det danske sangerhold den gamle iscenesættelse til at leve og kan med Niels Jørgen Riis’ fortolkning faktisk nyfortolke hele historien om den udstødte Peter Grimes. Ond er han slet ikke, men indesluttet og 100 procent fokuseret på at tjene penge, så han har noget at tilbyde den udkårne Ellen, den lille bys lærerinde. Men Grimes har også følelser, som Riis viser på smukkeste vis, når han synger om at ”rulle” stjernerne tilbage. Her tænkte jeg på et centralt sted hos Tjekhov i ”Tre Søstre”, hvor den forelskede Versjinin drømmer om søsteren Masja, og, i fri oversættelse, siger: ”Tænk hvis dette liv var en kladde, og man nu kunne begynde på renskriften.” Hvilken smuk utopi.
Handlingen i “Peter Grimes” foregår i denne opsætning omkring 1900 – mens en forholdsvis ny opsætning i bl.a. London i 2022 var helt moderne og beskrev et fattigt og vredt post brexit samfund. Sådan er det ikke her, hvor heller ikke en moderne tolerance er blevet introduceret. Peter Grimes er anderledes og passer ikke ind, når hele det lille samfund fester på pubben. Alt det og mere til er med i denne opsætning, hvor Grimes’ to eneste støtter synges med overbevisning af henholdsvis barytonen Jens Søndergaard og en markant Sine Bundgaard. Hun er kvinden Ellen, som Grimes nok er tiltrukket af, men ikke tør nærme sig, før han har tjent penge på fiskeriet.
Og så er der det uhyggelige aspekt med de små drenge, som hentes på fattiggården for at være billig arbejdskraft for Peter Grimes. Uden bagtanker behandler han dem dårligt. De dør, den ene af tørst ombord på fiskerbåden, den anden på skrænten ned til fiskerbåden. Det er ubærligt, og Grimes må sejle ud på havet og gå ned med båden. Det lille fiskersamfund reagerer nærmest ikke, de trækker på skulderen, og Brittens musik understøtter, som var det en film med forskellige, indimellem hurtigt skiftende uhyggelige stemninger.
Indtil tredje akt fungerer den gamle, næsten klassiske iscenesættelse overraskende flot og upåklagelig, men lidt af intensiteten daler måske mod slutningen. Måske svigter det ellers eminente lysdesign lidt mod slutningen.
Et fint dansk sangerhold med også Hanne Fischer som den lokale pubværtinde og Morten Stougaard og Gert Henning-Jensen sikrer, at denne 30 år gamle produktion faktisk lever takket være vidunderlig musik, en gennemtænkt mise en scene og så vore egne danske sangere, der folder sig flot ud.
Kapellet er endnu engang velspillende og koret helt utroligt. Imponerende.
Ifølge Det Kongelige Teaters hjemmeside skulle det have været et andet og nyt samarbejdsprojekt. Men ”Peter Grimes” er i denne ”klassiske” genopsætning lige at gå til for nye operaelskere. Varm anbefaling til den evige historie om outsideren, der fryses ud af omgivelserne.
Dirigent: Stuart Stratford
Assisterende dirigent: Robert Houssart
Instruktør: David Radok
Genopsætningsinstruktør: Kim Amberla
Scenograf: Tazeena Firth
Kostumedesign: Tazeena Firth
Lysdesign: Kimmo Ruskela
Medvirkende bl.a.:
Stuart Stratford / Dirigent
Niels Jørgen Riis / Peter Grimes
Sine Bundgaard / Ellen Orford
Jens Søndergaard / Balstrode
Hanne Fischer / Auntie
Fflur Wyn / 1. niece
Fanny Soyer / 2. niece
Gert Henning-Jensen / Bob Boles
Morten Staugaard / Swallow
Susan Bickley / Mrs. Sedley
Tomi Punkeri / Ned Keene
Jens Christian Tvilum / Horace Adams, præst
Kyungil Ko / Hobson
Otto Kristian Sabro Hartung / John, Grimes lærling
Michelangelo Faccini / John, Grimes lærling
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Teaters Kor.