5 stjerner til udstillingen, færre stjerner til ideernes manglende gennemslagskraft.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Peter Cook – Louisiana on paper. Ny arkitekturudstilling.
Peter Cook: City Landscapes. Og jeg tillader mig at oversætte: bylandskaber.
Det hele vises under den ret ydmyge titel Louisiana on Paper (på papir). Det er en uhyre interessant og smuk udstilling med tegninger af den engelske arkitekt Peter Cook. I flere af rummene uden vinduer er det lykkedes at skabe en spektakulær ophængning af Cooks arkitekturtegninger, der aldrig er tænkt som andet en ”noter”.
På væggene hænger fantasier, fabuleringer og overvejelser over arkitekturen i specifikke byer, eksempelvis Houston og Berlin. Men der er ikke noget at genkende.
Peter Cook er i sig selv en fantastisk formidle. Det demonstrerede den nu 86-årige arkitekt ved et pressemøde i forbindelse med åbningen i slutningen af januar 2022.
I det meste af sit liv har han undervist og inspireret andre, ikke mindst yngre arkitekter. Selv har han ”kun” været med til at tegne/bygge 9-10 bygninger.
Postmoderne er han ikke, vil han nok selv hævde, men han har vist alligevel netop inspireret andre til at gå den vej. Og flere tegninger har da også denne ”memphis” stemning, som blev så moderne i 1980erne og næsten var synonym med postmodernistisk design.(Memphis var navnet på en italiensk designgruppe dannet i 1980.) Det gælder bl.a. en tegning fra 1964, der i høj grad synes at minde om det, der siden blev til Centre Pompidou, skabt i 1970erne af arkitekterne Renzo Piano og Richard Rogers.
Farver er der massevis af på de fabulerende tegninger og ikke en eneste ”grå legoklods” som jo desværre har bemægtiget sig vores danske byudvikling.
Tænk hvis vore arkitekter og investorer på et tidligt tidspunkt havde stiftet bekendtskab med Peter Cooks fabulerende arkitekturfortællinger og taget ved lære.
Det er ikke sådan, at man bliver klog af at se på Cooks værker, men de er varme, inspirerende og altså udsprunget af den virkelighed, som Cook har iagttaget igennem sit lange liv, og som han så har laboreret over.
Tidligt dannede han en tegnestue med andre arkitekter, Archigram, og udgav bl.a. et arkitekturtidsskrift. Siden brugte han det meste af sin tid som underviser og forelæser på på Barlett School of Architecture under University College London. Men i 2003 var Cook medarkitekt på det helt specielle kunstmuseum i Graz.
Det ligner mest af alt en strandet blåhval i et tætpakket byområde. Desværre har jeg ikke set det i virkeligheden, men anderledes er det og lægger op til diskussion. Hvordan skal vore byer, boliger og i det hele taget vores fysiske omgivelser være?
Jeg kommer til at tænke på en radiodebat jeg havde i 1996 på arkitekturudstillingen i Ballerup. En håndfuld arkitekter var samlet omkring mikrofonerne samt den nyudnævnte direktør i KAB, i dag øverste mand i Realdania. Han var den eneste, der boede i et moderne boligbyggeri. De andre, som var tegnestueledere, rektor på arkitektskolen og arkitekturskribenter boede i byggeri, som var fra midten af og slutningen af 1800-tallet. Selv om flere af dem havde bygget adskillige huse, ønskede ingen at bo et nybygget område. Nej, de foretrak Kartoffelrækkerne og måske sidenhen Holmen.
Gad vide, hvor Peter Cook bor?
Cooks tegninger er fascinerende, farverige, og fulde af fantasi, men demonstrerer måske alt for tydeligt, at vi lever i en dobbeltmoralsk tid. Vi beundrer en mand, der tør kaste alt op i luften for at, hvordan det lander. Men på rådhusene og i bestyrelseslokalerne besluttes og gennemføres trivielt boligbyggeri og byplaner uden fantasi. Og det sker 50 efter en mand som Cook tegner sine byfantasier.
Seneste trend, som understøttes af de få arkitekturskribenter, der findes, består i at allerede ”guldrandede” arkitekter hyres til at sanktionere billigt trivielt byggeri og uhyggelige højhuse. Se på Nordhavnen i København, Aarhus Havn etc.
https://www.arkitekturoproeret.dk er en folkelig bevægelse, der arbejder i hele norden imod denne tendens, men kun få arkitekter tør støtte den. Det er sørgeligt.
Udstillingen vises til 8. maj 2022.