∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Passages – opført på Thorvaldsens Museum under Operafestivalen 2024.

På Thorvaldsens Museum  prøvede en gruppe kunstnere fra Belgien at give rummene nyt liv med et allerede eksisterende værk, opført på et kunstmuseum i maj 2024 i Antwerpen: Passages, skabt af kunstnerduoen Oester med både sangere og performancefolk.  Det lød godt i forannonceringen, men den lille infoseddel,   man fik udleveret, kunne med alle tidens kunstfloskler fortælle,  at Passages iscenesætter “det flygtige møde mellem liv og død, fortid og nutid, virkelighed og fantasi”. Det er vist hele universet. Men det simple ønske var vel at skabe nyt liv og transformere museet om til noget andet og mere?

Ved hjælp af sangere og et par performere, elektronisk lydbillede og skiftende lys, af og til, samt noget lærred og nogle tusch-penne ville de måske prøve at nedbryde den angst for finkulturen, som man talte om for årtier siden. Flere belgiske kulturinstitutioner har i øvrigt arbejdet i den retning for år tilbage.

Problemet med Passages er, at hensigten og midlerne synes udtrådte og gammeldags. Her i Danmark er vi langt videre ikke mindst takket være Hotel pro Forma og tidligere Billedstofteatret – næsten 50 års eksperimenter, som har rakt langt videre end det, der blev serveret på Thorvaldsens Museum.

Mere end tres forskellige produktioner blev det til i Kirsten Dehlholms kunstneriske virke. Desværre døde hun for få uger siden.

Derfor afholdte i lørdags Glyptoteket en smuk mindehøjtidelighed til ære for Kirsten Dehlholm, kvinden bag Hotel pro Forma. For netop på det museum blev det til 6 uforglemmelige værker, som alle var så gennemarbejdede, at rummene ikke blot fik nyt liv for en stund, men aldrig siden blev de samme for den besøgende.  Den berigelse, som Kirsten Dehlholm og Hotel pro Forma gav de udvalgte steder og publikum, var unik.

Med det in mente synes det belgiske besøg på Thorvaldsens Museum ikke kun lidt uforberedt, et sammenrend af gamle ideer, men også ude af  trit og uden forståelse for stedets egenart. Der var simpelthen intet, der kunne legitimere gæstespillet. At der et øjeblik var en vis form for lyd-dialog imellem to sangere fra et rum til et andet rum kunne ikke opveje 55 minutters trasken rundt i et menneskemylder. Der var alt for mange gæster.

Det var synd for Bertel Thorvaldsens værker og synd for arkitekten Bindesbølls enestående bygning.  Kort sagt en stor skuffelse.  Måske burde arrangørerne havde vidst bedre og Statens Kunstfond som bidragsyder ligeså.

Fremført af:	Mireille Capelle (mezzosopran), Adriaan de Roover (electronics), Timo Tembuyser (sang & dans), Matteo Sedda (dans), Marc Tooten (bratsch), Nel Maertens (visuel kunstner) og Aya Suzuki (percussion), Magdalena Öttl (dans) og Kato Declercq (cello)
Gæstekunstner	Casper Clausen
Koncept og instruktion	Aïda Gabriëls
Dramaturgi	Lena Meyskens, Tessa Vannieuwenhuyze og Rudy Laermans
Musikalsk ledelse	Timo Tembuyser
Lysdesigner	Anne Van Es
Lyddesigner	Arthur De Vuyst
Koreografisk konsulent	German Jauregui og Matteo Sedda
Kostume	Maarten Van Mulken
Lystekniker	Bram Vandeghinste
Produktionsleder	Sebastiaan Peeters
Producent	oester & Muziektheater Transparant
Foto	Francis Vanhee
	Værket havde urpremiere på KMSKA (The Royal Museum of Fine Arts Antwerp) i maj 2024.